For kort at ridse op hvad gæsteblogging er, er gæsteblogging når du skriver en artikel på en andens blog/hjemmeside. Men hvorfor er det en god idé, og hvad skal jeg skrive og hvor kan jeg publicere det? Det vil jeg bl.a. komme ind på i denne guide.
Hvorfor skal jeg gæsteblogge?
Gæsteblogging er en effektiv markedsføring/linkbuilding strategi, og har mange fordele. Bl.a. at du med gæsteblogging får opbygget et brand om dig, og det hjælper dig med at opbygge en troværdighed og status. Samtidig får du bygget en relation mellem dig og den person, hvor du skriver dit gæsteindlæg på – hvilket kan være guld værd.
Derudover vil du højst sandsynlig opleve et boost i dine besøgsantal, hvis du har skrevet et godt indlæg på en relevant og autoritær hjemmeside. Som et eksempel et gæsteindlæg jeg har skrevet på en autoritær hjemmeside, kan bl.a. nævnes mit gæsteindlæg hos Antphilosophy.com om avanceret On-Page SEO, som indtil videre har givet denne blog over 300 besøgende.
Gæsteblogging har i mange år været en effektiv SEO og markedsføring strategi, og det er det stadig. Men på grund af, at flere og flere gør det, er det ikke godt nok du bare lige skriver 5 artikler på 250 ord og poster dem ud på lidt tilfældige hjemmesider. Der er nogen retningslinjer du skal følge inden du skriver dit gæsteindlæg. Og dem skal du overholde, hvis du vil have ønskede effekt. Du kan på nedenstående video se, Matt Cutt’s forklare hvordan Googles syn er på gæsteblogging.
Det skal siges, at dette indlæg er relativt gammelt, og Matt Cutts har ændret holdningen til gæsteblogging markant (jf. The decay and fall of guest blogging for SEO). Dog mener jeg, at man skal tage disse “trusler” med et gran salt, så længe man gæsteblogger på den RIGTIGE måde. Lars Skjolby har skrevet et rigtig godt indlæg om dette.
Ligesom Matt Cutt’s siger, er det vigtigt, at dine indlæg er kvalitets indlæg – altså hellere kvalitet frem for kvantitet. Det er derfor vigtigt, at du overholder nedenstående retningslinjer.
- Genanvend ikke dine gæsteindlæg på andre blogge
- Indlægget skal mindst være 500 – 600 ord, og gerne mere. Afhænger lidt af hvor lange de andre indlæg er på bloggen. Er de andre indlæg 700 ord, jamen så skal din artikel ca. også være 700 ord. Dog hav 500 – 600 ord som minimum.
- Skriv et gæsteindlæg hvis du mener, at du har noget viden der vil give værdi til den pågældende blog
- Sørg for, at indholdet er velskrevet og uden grammatiske fejl – der er ikke noget mere irriterende end at modtage et gæsteindlæg fyldt med grammatiske fejl, og det signalerer også useriøsitet hvis der er mange fejl.
Skriv det perfekte gæsteindlæg
En vigtig ting, er, at indlægget ikke skal handle om dig. Det skal ikke være en eller anden reklame for dit produkt eller hjemmeside. Men derimod en kilde af brugbare informationer, som giver den pågældende blog værdi. Gem hellere linket til din biografi. Det er okay, hvis du laver eksempler eller din side er relevant for indholdet. Men ofte skal du blot skrive linket i forfatter biografien.
Kig kort på opsætningen på blog ejerens artikler. Bruger vedkomne mange underoverskriften, billeder, citater, fed skrift osv. og implementer det i din artikel.
Det kan også være en rigtig god ide, at have nogle interne link til blog ejerens andre artikler. Det signalere seriøsitet, og det viser at du kender blog ejerens indhold. Det kan fx være hvis blog ejeren har skrevet 5 gode råd om Facebook markedsføring, og du kommer ind på Facebook markedsføring – så tilføj linket til artiklen i din artikel. Du kan bruge Google til at finde nogle relaterede artikler på bloggen, ved at søge på “site:domæne.dk intitle:keyword” (udfyld domæne.dk med domænet på bloggen og keyword med det specifikke søgeord).
Og opfordre endelig folk til at kommenter på dit indlæg. Vil der opstå en debat omkring dit indlæg, er dette kun positivt. Og husk, at svare på kommentarerne.
Hvad med forfatter biografien? Der er lidt delte meninger om hvor den skal placeres. Skal den placeres i starten, så folk med det samme bliver opmærksom på, at det er et gæsteindlæg? Eller skal den have en mere diskret placering til sidst? Men personlige mening er en blanding.
Jeg synes personligt, at det er rart med en kort intro i starten. Så jeg er bevidst om, at det er et gæsteindlæg, hvem det er der skriver, og hvad vedkommende laver til daglig. Bare “Mit navn er Kasper Kaspersen, og jeg har fået fornøjelsen af at skrive dette gæsteindlæg. Til daglig beskæftiger jeg mig med AdWords og Split-test.” er fint. Mere behøver det ikke være. Her har vi fundet ud af navnet, at det er et gæsteindlæg og hvad vedkommende til daglig beskæftiger sig med.
Et link vil jeg synes er forstyrrende. Gem det hellere til sidst i artiklen, eller hvis du kan få en “Author Bio” boks. Her kan du skrive lidt mere uddybende om den virksomhed/produkt/hjemmeside mv. som du vil promovere. Fx “Til daglig driver jeg minfirma.dk, hvor jeg tilbyder AdWords optimering og split-test for mindre danske virksomheder. Jeg blogger til daglig på minblog.dk og driver et par affiliatehjemmesider på hobbyplan.”. Det er altså her promoveringen af din service skal være. Skriv også gerne, at de kan følge dig på dine sociale medier (Twitter, Google Plus mv.).
Hvad er din personlige holdning omkring placeringen? Har du bedre erfaringer med starten eller slutningen? Skriv det endelig nede i kommentarfeltet.
Sådan finder du bloggene
Men nu når du har fået skrevet en kvalitet og søgevenligt artikel, hvor finder du så de forskellige blog hjemmesider, som du kan poste dine indlæg på? Det er meget vigtigt, at de steder du skriver et gæsteindlæg er relevant for hjemmeside. De blogge du finder, skal derved helst opfylde følgende kriterier:
- Bloggens indhold er relevant for din hjemmeside/virksomhed.
- Bloggens brugere vil være interesseret i at besøge din hjemmeside.
- Bloggen har nogen engageret læsere, hvor indlæggene bliver delt på de sociale medier og bliver kommenteret.
Det første sted du kan lede efter blogge der acceptere gæste indlæg, er:
Google søgning
Google søgning er faktisk et ret effektivt sted at finde hjemmesider, hvor du kan skrive gæsteindlæg. Du kan prøve at skrive følgende keyword, hvor du bare erstatter keyword med et keyword der beskriver din branche.
- keyword “gæsteartikel/- blog/ – indlæg”
- keyword “tilføj gæsteartikel/- blog/ – indlæg”
- keyword “gæsteartikel/- blog/ – indlæg af”
Det burde give dig nogle valgmuligheder. Du kan helt sikkert finde flere søgefraser, som vil give nogen brugbare resultater. Især er “gæsteartikel/- blog/ – indlæg af” en god søgefrase at anvende. Det er nemlig ikke alle blogge,der har en side, hvor de skriver at man kan tilføje et gæsteindlæg. Men de fleste blogge har ofte et gæsteindlæg eller to, hvilket betyder at de også kunne være tilbøjelige til at acceptere et indlæg fra dig, hvis de mener at indlægget har en accepterende kvalitet.
Hvis du gerne vil vide, hvilken gæsteindlæg din konkurrent har skrevet, så skriv følgende i Google: link:domæne.dk -domæne.dk “gæsteindlæg” (hvor du udskifter domæne.dk, med det domæne du ønsker at se).
Twitter søgning
Ofte deler de forskellige blogge deres gæsteindlæg på sociale medier, så hvorfor ikke kigge der? Google Plus og Facebook har ikke de bedste søgningsværktøj, så prøv i stedet for Twitter search. Prøv at søg efter nogen af de tidligere nævnte søgeord (i ”Google søgning”) i Twitter Search, og se om der ikke er nogen interessante blogge som du kan skrive gæsteindlæg på.
Velkendte gæstebloggere
Kender du nogle gæstebloggere inde for din branche? Hvis ikke, så prøv at læs lidt forskellige blogge der er relevante for din branche. Er der ikke nogen navne, som går i igen og igen? Hvis vi ser på online markedsføring, er der især en person som man ser igen og igen – nemlig Casper Schneidereit. Man kan nærmest ikke undgå, at læse en blog om online markedsføring uden der er et gæsteindlæg fra Casper. Er det hjemmesider om online markedsføring, som du vil skrive gæsteindlæg om – så prøv at søg efter “gæsteindlæg af Casper Schneidereit”. Så kan du finde nogle blogge som vil være relevante for dig at gæsteblogge på.
De sidste tjek
Nu har du så fundet nogen blogs, som du kan sende dine gæsteindlæg til. Men der er lige nogen ting du skal tænke på, inden du kontakter dem. Deriblandt:
- Lær bloggens indhold. Det kan være en god idé, at lære bloggens indhold. Hvordan skriver skribenten? Skriver han til begyndere eller eksperter, er det B2B eller B2C osv. Læs nogen artikler, og dan dig et billed af indholdet.
- Hvem gæsteblogger på bloggen? Er der andre gæsteblogger på bloggen? Og hvem er de? Er det en forsker i smartphone der gæsteblogger, og du blot har lidt viden fra din affiliate side om iPhone, er det måske ikke der du skal regne med at få et gæsteindlæg. Men er de derimod på dit niveau, er det, det rette sted.
- Hvilke artikler er populære? Ved at få et overblik over hvilke artikler der er populære på bloggen, kan du finde ud af hvilket emne der vil være succesfuld at skrive om. Prøv fx at gå ind på http://topsy.com/s?q=domæne.dk og http://plus.topsy.com/s/domæne.dk (erstat domæne.dk med indlæggets URL), og se hvor mange gange indlægget er blevet delt på Twitter og Google Plus.
- Gør opmærksom på dig selv. Er du ikke et stort og velkendt navn inde for din branche, kan det være en god idé, at gøre opmærksom på dig selv. Da blog ejeren vil være mere tilbøjelig til at acceptere et gæsteindlæg fra en han kender, eller ved hvem er. Følg hans blog i 1 – 2 uge, og kommenter på den. Følg ham på Twitter og Google Plus, og skriv nogen gode kommentarer til vedkommendes opslag. Og skriv for guds skyld nogen informative og brugbare kommentarer. Og ikke bare “Wow. Godt skrevet” og lignende. Skriv nogen kommentarer som giver enten indlægget eller opslaget noget værdi.
- Læs bloggens retningslinjer for gæsteindlæg. Har bloggen nogen retningslinjer for blog indlæg? Så læs dem. Skal artiklen være et vis antal ord, skal den omhandle et vist emne osv. Overhold disse retningslinjer, og eksperimenter ikke med det. Det giver en dårligt indtryk, hvis du sender en artikel på 650 ord, når der står i retningslinjerne, at den skal være mindst 700 ord.
- Navn, om dig og hvorfor? Find ejeren af bloggens navn. Det gør det bare lige lidt mere personligt, når du skal skrive til ham, at du skriver ”Hej Børge” i stedet for “Hej ejer af domæne.dk”. Skriv nogen korte linjer om dig selv, og link til din blog, andre gæsteindlæg du har skrevet og evt. din Twitter og Google Plus profil. Skriv også gerne lige kort om hvorfor det vil være interessant for ejeren, at publicere dit indlæg? Har du en fx ekspertise inde for området – hvis ja, skriv det.
Derefter er det bare at kontakte de forskellige blogge og sende dit gæsteindlæg, og måle indlæggenes effekt med Google Analytics.
Andre interessant link om gæsteblogging
Kunne du godt tænke dig at se hvordan man skriver rigtige gode gæsterindlæg, skal du kigge på SEOMoz’s YouMoz. Her kan du helt sikkert finde noget inspiration til at skrive et godt og søgevenligt gæsteindlæg.
500 Places To Syndicate Your Content
Her er der lavet en komplet oversigt over hjemmesider, hvor du kan tilføje et gæsteindlæg. De er delt op i forskellige kategorier, lige fra teknologi til kæledyr. Her kan du helt sikkert finde nogle brugbare blogs. Du skal dog være opmærksom på, at det er internationale hjemmesider.
Derudover har de en oversigt over andre søgefraser som man kan bruge til at finde blog med mulighed for gæsteblogging.
Putting Guest Post Outreach Theories To The Test
SEOMoz har skrevet en meget gennemgående artikel om hvilke personer det er, som bliver accepteret mest. Er det kvinder eller mænd osv.
De to herrer har lavet 2 rigtig gode podcast om gæsteindlæg. Det første (Hvordan gæsteblogger en webshopejer) handler om (som titlen siger) hvordan du gæsteblogger som webshopejer, men der er også gode råd til dig, der bare fx har en helt almindelig affiliate hjemmeside. Det andet er med gæstebloggeren nummer uno – Casper Schneidereit – om hvordan han bruger gæsteblogging: En praktisk tilgang til “de svære links“.
Har du nogen gode råd, metoder du anvender, så skriv dem endelig i kommentarfeltet.
Hej Jonathan
Det er fandme fedt, at du udarbejdet et godt indlæg om gæsteblogging. Jeg har selv været igang i et godt stykke tid med at gæsteblogge rundt omkring, men der har været et par ting som jeg har været i tvivl om. Så som hvor det er bedst at placere linket osv.
Hej Sasa,
Tak for din kommentar.
Jeg er glad for at høre, at du synes indlægget er godt og at du kan bruge dens informationer og råd.
Hej Jonathan, jeg har henvist til din blog fra min egen. Jeg havde en “kontakt side” til dem som var interesseret i at gæsteblog, dog vil jeg ikke på nuværende tidspunkt komme med en lang prædike om, hvordan det skal gøres. Jeg faldt dernæst over dit indlæg, som faktisk forklarede det hele til punkt og prikke, og jeg har dermed henvist til denne artikel på følgende side:
Min blog er ikke færdigopsat endnu, så der vil komme meget mere kød på. Jeg tror jeg kan blive en god henvisnings-kilde med tiden, som du kan få stor gavn af, men hvis du ikke er interesseret i at blive sat i forbindelse med min side, må du sige til. Så skal jeg nok fjerne linket!
– thumbs up for dit indlæg i øvrigt :)
Hej Casper
Mange tak for din kommentar, og det glæder mig at høre, at du finder indlægget informativt! :-)
Og du skal være meget velkommen til at henvise til mit indlæg fra din side, det vil bare glæde mig. Og spændende med din hjemmeside – den vil jeg helt sikkert følge.
Forsat rigtig dejlig weekend! :-)