SEO tools kan virkelig være tidsbesparende og i mange tilfælde direkte nødvendige. Og som du måske allerede ved, udgav jeg tidligere en komplet oversigt over de mange SEO tools. Men der er ikke meget ved en liste over de mange SEO tools, hvis man ikke ved hvad man skal bruge dem til. Derfor har jeg spurgt nogen af de bedste og mest erfarende SEO konsulenter om ét enkelt spørgsmål, og jeg har heldigvis været så heldig, at en stor del af de adspurgte har haft lyst til at deltage, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Spørgsmålet lyder:
“Kan du komme med et af dine bedste strategier/metode (fx link building strategi), som indbefatter et brug af et SEO tool (og hvor SEO tool’et er nødvendigt)?”
Og jeg synes der er kommet nogen rigtige gode og effektive råd/strategier, hvoraf jeg ikke kendte mange af dem. Besvarelserne har jeg valgt at dele op i de fire nedenstående kategorier:
Content Marketing | Link Building | Local SEO | Teknisk SEO
Og endnu en gang en stor tak til følgende personer for deres deltagelser: Lars Skjoldby, Brian Brandt, Lars Bachmann, Joakim Kruse, Søren Riisager, Emil Blücher, Thomas Frost, Sillas Larsen, Troels Kjems, Rasmus Himmelstrup, Simon Hansen & Grosen Friis.
Content Marketing (eller ‘linkværdigt indhold’/’indholdbaseret markedsføring’) har fået sin helt store renæssance i 2013. Og herunder kan du se de bedste SEO tool tricks mht. content marketing.
1. Find emner til ‘linkværdigt indhold’ vha. Ubersuggest
Lars Skjoldby er SEO og AdWords konsulent, hvilket han har været i godt og vel 3 år nu, en rost og anerkendt kursus-/foredragsholder og er om nogen én mand der ved hvad han snakker om. Lars er ejer af Skjoldby og Co, hvor der også jævnligt kommer nogen rigtig fine blog indlæg, og du kan derudover følge ham på Google+ og Twitter.
En af de store udfordringer jeg hører virksomheder har, er at skabe indhold til hjemmesiden udover produkter og services. Altså den type indhold som vi kalder for godt linkværdigt indhold, der enten kan indgå på virksomhedens blog, hjælpesider eller på helt selvstændige websites.
Du kan selvfølgelig godt brainstorme og være heldig at opfinde godt og linkværdigt indhold. Men hvad med at finde noget som rent faktisk er efterspurgt?
Her kan du bruge et værktøj som Ubersuggest. Lad mig komme med et eksempel. Lad os sige din hjemmeside har noget med dyr at gøre. Det kan være du er dyrlæge, har en dyrehandel, har et affiliate site med dyreartikler eller noget helt fjerde.
For at skabe noget godt og linkværdigt indhold vil du gerne lave en guide over hvad dyr spiser. Du kan selvfølgelig starte fra en ende af og skrive om de dyr der starter med A, og derefter B osv. Men med Ubersuggest kan du med en simpel søgning finde ud af hvad folk søger efter og dermed efterspørger.
I søgefeltet skriver du blot “Hvad spiser” (uden anførelsestegn), og så får du 278 forslag til hvad folk har søgt på.
Listen indeholder dyr som stankelben, ugler og blåmuslinger og så er det blot at gå i gang med at skrive. Det kan være du falder over nogle sjove dyr, som så kan danne grundlag for en sjov historie i pressen.
Metoden virker også inden for andre emner og brancher. Du kan også prøve dig frem med søgninger som:
- hvor bogfører jeg
- hvor langt er der fra * til *
- “hvordan * i haven”
Stjerner (*) fungerer som wildcards, ikke bare for et enkelt ord men af og til også flere ord. Får du for få resultater så prøv at fjern nogle ord i din søgning og brug wildcard (*), ligesom jeg har gjort i de to sidste eksempler. Prøv også at sætte anførselstegn rundt om din søgning, hvilket ofte giver nogle andre resultater.
Links er – og vil nok altid være – en af de vigtigste parametre mht. SEO. Uden links kan du ikke erobre de øverste pladser på stærkt konkurrenceprægede søgeord. Men at få kvalitetslinks til ens hjemmeside er ikke noget man bare lige gør, så du kan herunder lære hvordan nogen af de bedste linkbuilder skaffer kvalitetslink til deres hjemmeside.
2. Outreach Link Building med Followerwonk
Brian Brandt er ejer af Clickstarter, hvor han bl.a. tilbyder konverterings-, søgemaskineoptimering, Shoporama opsætning og meget andet. Derudover er han forfatter til 2 e-bøger; hhv. “Webshop Hvordan” og “Jysk eMarketing”, kursus og foredragsholder mv. Du kan følge ham på Google+ og Twitter.
Du kommer ikke udenom, at du skal lave outreach i din linkbuilding – og du kan gøre det meget nemmere for dig selv, hvis du også kaster din egen personlige profil ind i puljen. Med det mener jeg, at du skal være aktiv på sociale medier, hvor du skal netværke – og ikke kun med dine nærmeste venner og familie. Du skal netværke på kryds og tværs af brancher og personligheder.
Jeg har brugt Twitter meget, hvor jeg twitter som mig selv (og ikke personas, som er oppe i tiden :-)). Her netværker jeg med interessante personer og finder ud af, hvad de render og laver. Jeg hjælper dem så meget jeg kan, svarer på deres spørgsmål, kommer med kommentarer på deres udtalelser og lignende. Lader dem vide, at jeg eksisterer.
Det gør arbejdet meget nemmere når jeg en dag måske får brug for deres hjælp, til at skaffe et link på et website de sidder som “webmaster” (old school ord) for. I den sammenhæng har jeg faktisk brugt et amerikansk værktøj kaldet Followerwonk.
Her har du mulighed for at finde nogle rigtig spændende twitterprofiler, som kan understøtte de ting jeg søger efter. Jeg kan for eksempel søge i folks twitter beskrivelser. En hurtig søgning på fx “journalist” kun på danske profiler,
http://followerwonk.com/bio/?q=journalist&l=danmark
.. og vupti, så har jeg en liste over alle de danske journalister på Twitter. Det er altid rart at have talt lidt med journalister på DR nyhederne, TV2 og de andre, inden jeg sender pressemeddelelsen til dem. De er jo trods alt personer ligesom os andre.
Hvis jeg skulle linkbuilde for en indretningskonsulent, ville jeg fx lave en søgning på arkitekt, indretning, boligstyling i deres twitter beskrivelser. Jeg kunne også finde på, at skrive livsstil, feng shui eller diverse bolig magasin navne ind. Hurtigt ville jeg kunne finde nogle twitter profiler, der er interessante for den branche.
Followerwonk kan meget mere end det – men de værktøjer er bedst i USA, hvor der er millioner af Twitter profiler. Det er noget med at krydse followers og den slags. Skide smart, men ikke så anvendeligt i Danmark.
3. Bliv domænehaj
Lars Bachmann er ejer af Conseo, som er online bureau der beskæftiger sig med SEO, WordPress m.m. hvilket han har gjort siden 2008. Derudover står han bl.a., sammen med Morten Vadskær, bag Shopcamp, som er et arrangement målrettet folk med webshop. Du kan følge Lars på Google+ og Twitter.
Jeg har valgt at dele et simpelt, men dog meget effektivt trick. Det er som sådan ikke et decideret SEO tool, men med en lile smule kreativitet, kan det sagtens bruges som et.
Tool’et hedder XENU, og er nok kendt at de fleste (det er et gratis værktøj til PC). Det bruges til at crawle et website, og kan vise titel, størrelse, antal udgående og interne links, statuskode osv., for hver enkel unik URL på det pågældende website (til Mac findes der blandt andet ScreamingFrog, som kan fås i en gratis begrænset version).
Netop det, at den viser URL’ens statuskode er noget vi kan bruge til vores linkbuilding. Normalt vis svarer en side med en 200 OK, eller en 301 hvis den er redirectet, eller det kan være med 404 hvis siden ikke findes.
Når du har crawlet et website med XENU, så sorterer du dit resultat med fanen Status, og så er det ”No such host” du skal kigge efter.
Eksempel
Lad os sige, jeg har et site der skriver om dansk politik. Jeg kunne derfor god tænke mig nogle links fra nogle af de politiske partiers hjemmesider. I eksemplet her har jeg valgt sf.dk, og bedt XENU om at crawle deres domæne, og efterfølgende sorteret på fanen ”Status” og fundet de links der har svaret med ”No such host”.
Dette er links fra sf.dk, som linker til sider der ikke længere er aktive, og som oftest er domænerne udløbet. Så hvis jeg har et website om politik, så kunne jeg med fordel købe disse domæner (sfamager.dk, sfcity.dk, sfbispebjerg.dk), som ifølge DK-Hostmaster ikke længere er registreret. Nu har jeg så 3 domæner med links fra sf.dk, som jeg enten kan lave indhold på eller 301 redirecte til mit eget site.
Højreklikker du på de enkelte URL’er i XENU, og trykker på ”URL Properties”, kan du se hvilken URL på sf.dk der linker til den pågældende side, samt hvilken anker tekst der er brugt. Ved at besøge den side der linker til domænet, kan du hurtig danne dig et indtryk af kvaliteten af det link, og om det er så godt at du vil registrere domænet.
Samme øvelse kan jeg gøre med de andre politiske partier, udvalgte medier som skriver om politik osv. Og på den måde kan jeg nemt skaffe 20-30 gode links fra meget relevante kilder.
Fordele:
- Et dk domæne koster ikke mange penge at registrere, så dette er en billigt og effektiv måde at skaffe links på.
Ulemper:
- Der er ingen garanti for hvor længe disse links lever. Du kan risikere at webmasteren, inden længe får ryddet op i gamle links og fjerner linket når de opdager at det pludselig linker til dit site.
4. Sådan finder du de betydningsfulde links
Joakim Kruse arbejder til daglig i virksomheden No Zebra ApS, hvor han konsultere inde for søgemaskineoptimering, analyse og performance. Udover sit arbejde som SEO-konsulent, driver han også selv en række affiliatessite, bl.a. hans (ikke-længere deltagende site i AffiliateDM) Discount-Byg.dk mv. Du kan her følge ham på Google+ og Twitter.
Til at starte med vil jeg gerne sige, at erfaring & kreativitet er dine 2 bedste værktøjer indenfor SEO, i hvert fald sådan som det er nu. Dét sagt, så er der masser af hjælp at hente, hvis man benytter de rigtige værktøjer. Jeg vil gerne vise hvordan jeg, meget simpelt, men effektivt benytter 2 værktøjer i sammenspil til at finde ud af præcis hvilke links der giver mine konkurrenter succes i søgemaskinerne.
Vi ved alle hvordan man finder konkurrenternes indgående links, og dermed har muligheden for at ”kopiere” de links eller teknikker, som der er mulige at kopiere. Men det som jeg finder yderst interessant, er præcis hvilke af disse links, som min konkurrent får stor fremgang af.
Tricket går ud på først og fremmest at benytte sig af et Rank Tracker værktøj. Personligt er jeg stor fan af Rank Tracker fra Link-assistant, så det benytter jeg. På nedenstående screendump kan I se, at jeg har oprettet et projekt for Unoeuro, hvor jeg altså kan følge deres placering i Google.dk på 5 udvalgte søgeord.
Screendump fra Rank Tracker
Hertil har jeg så valgt at tilføje 5 af deres konkurrenter. Disse konkurrenter behøver ikke nødvendigvis konkurrere om de samme kunder, det essentielle er at de konkurrerer på samme søgeord, på Google.
Når jeg så vælger at køre en rapport på Rank Tracker (fx hver uge), så kan jeg i den højre del af rapporten, se hvor meget de enkelte hjemmesider, har rykket sig enten op eller ned i Google, her henviser jeg til de Grønne og Røde pile.
Lad os sige at en konkurrent er gået 10 pladser frem på søgeordet ”domæne” i løbet af 7 dage, så ved jeg umildbart at der er sket noget positivt for dem, enten i form af ændringer på deres site, eller udefrakommende links. Og i tilfælde af at de har fået nye links, har disse formentlig en stor finger med i spillet.
Her går jeg så ind og benytter et ”link checker” værktøj, i mit tilfælde benytter jeg ahrefs.com.
Jeg taster den pågældende URL ind i værktøjet, og laver en søgning efter links (her er det vigtigt at benytte præcis den URL som er rykket opad i Googles søgeresultater).
Det ser nogenlunde sådan ud
Her kan jeg så hurtigt danne mig et overblik over de nye links som måtte være kommet til siden og vurdere om jeg skal forsøge at skaffe lignende links eller om jeg ikke mener at disse links er skyld i fremgangen for konkurrenten.
Så det er super simpelt, men faktisk meget effektivt at benytte disse 2 værktøjer i kombination, da du ikke bare finder konkurrenternes links, men du også overvåger hvilke af deres links der giver succes og hvis du er smart, så kigger du også på hvilke links der ikke giver dine konkurrenter succes.
5. Utraditionel Broken Link Building
Mit navn er Jonathan Lindahl, og er ejer af denne blog. I modsætning til mange af de andre her, er mit hovederhverv ikke SEO konsulent, men derimod studerer jeg på København Universitet. Dog arbejder jeg stadig som SEO konsulent (bierhverv) for andre virksomheder, hvor det især er On-Page SEO hvor min force er.
Jeg har været så “fræk” selv at snige mig med ombord med mit tip. Jeg har flere gange hørt for mine meget lange indlæg – bl.a. mit indlæg om søgeordsanalyse hos Anders Saugstrup, On-Page SEO hos Mikael Rieck mv. – og blevet opfordret til at lave videoer; det har jeg nu lyttet til, og lavet mit bidrag som en video. Mit indlæg handler om en omvendt/kreativ broken link building strategi, som har været utrolig effektiv for mig. God fornøjelse.
(Note: Jeg beklager den dårlige lyd – jeg arbejder stærkt med at komme med en bedre version. Derfor har jeg hurtigt skrevet om mit tip nedenunder).
Mit tip er det, jeg vil kalde en omvendt broken link building metode. Normalt ved broken link building søger man om hjemmesider har nogen døde udgående links, dvs. hvis jeg fx søgte om nogen af de sider som TV 2 linker til, er døde. Og hvis siden så er relevant ift. ens egen hjemmeside, kan man så gøre TV 2 opmærksomme på dette, og tilbyde dem at linke til ens egen hjemmeside i stedet.
Men her gør vi det omvendte. I stedet for at se om siden har nogen døde udgående links, tjekker vi nu om den har nu døde indgående links (altså det omvendte). Dvs. vi søger om der er nogen der linker til en side på fx TV 2 som ikke længere eksisterer, hvorefter vi gør dem som linker til den døde side på TV 2 opmærksomme omkring dette, og tilbyder dem, at de kan linke til en af vores egen hjemmesider i stedet for den døde side på TV 2.
For at finde de døde indgående links på en anden hjemmeside, skal vi bruge et backlinks tool som fx OSE (du skal abonnere på deres service – gør du ikke det, kan du gratis prøve det i 75 dage). Følg herefter nedenstående praksis
- Indsæt den URL du vil undersøge i søgefeltet i OSE og tryk på “Top Pages”. Herefter tryk på “Export to CSV” (jf. nedenstående billede).
- Herefter åbner du filen i Excel eller Google regnskabsprogram (i dette tilfælde bruger jeg Google’s program). Sorter arket ligesom jeg gør på nedenstående billede.
- Vi er interesseret i de sider der har HTTP Status: 404, da det er de sider, som ikke længere findes.
- Tag nu dem med højest antal “Number of Linking Root Domains” (af 404 siderne), og indsæt dem ind i Opensiteexplorer én af gangen (dem med kun 0 “Number .. Root Domains” er vi ikke interesseret i, og dem med 1 er vi ofte heller ikke interesseret i, da det ofte bare er et internt link). Som du kan se på ovenstående billede, er det faktisk kun én URL-adresse som vi er interesseret i, men den har til gengæld også 9 “Number of Linking Root Domains”, så den starter vi med at indsætte i Opensiteexplorer. Når du har indsat URL’en kan det være en god ide at sortere dem efter “Only external” og “Group by domain”, og tryk på “Filter”.
- Herefter er det blot at kontakte de forskellige hjemmesider som linker til denne døde side, og gøre dem opmærksomme på det og tilbyde, at de evt. også kan linke til dit site. Hvis du er i tvivl om hvordan du skal kontakte disse sider, så er der nogen skabeloner du kan bruge i dette indlæg (du skal ret lang ned på siden for at finde dem).
6. Tier2 link fra din konkurrenter
Søren Riisager må betegnes som en en del af toppen i Danmark mht. SEO. Søren er bl.a. “SEO-boss” partner i anpartselskabet Webjuice, sammen med Mikael Rieck en del af podcastet The Industrious Geeks, står bag tjenester som Impersonal.me/Sitebeak.com og man kunne blive ved. Du kan her følge Søren på Google+ og Twitter.
Scan dine konkurenters hjemmesider med XENU eller endnu bedre A1 Website Analyzer, og find alle de gode ressourcer de linker til – henvend dig herefter til de ressourcer og hør om der er mulighed for at får et link til det fantastiske indhold du har lavet, måske endda skabt til formålet.
Har er et par eksempler:
Efter et scan af Jonathans blog her, finder jeg hurtigt ud at han linker til http://nikolajmogensen.dk/whitepaper-sogeordsanalyse/. Her er en god mulighed for at skrive et fedt review og få et link.
Jeg prøvede også at scanne eshoes.dk for at komme med et andet tænkt eksempel, og fandt et link til http://www.urtehave.dk/ukuge51.html. Her kunne jeg finde flere billeder til ejeren, eller måske lave en side med opskrifter der indeholder laurbær. Passer dit indhold med laurbær opskrifter ikke lige til din branche, så sæt canonical på, så du bare suger linkjuicen
Happy scraping!
7. I pressen & intern linkstruktur
Emil Blücher stiftede Blücher Media tilbage i 2010. Men hans relative unge alder betyder slet ikke, at han ikke er ligeså kompetent som mange af de ældre SEO konsulenter; tværtimod. Udover Blücher Media har Emil bl.a. også det online SEO kursus: marketing.dk. Du kan følge Emil på både Google+ og Twitter.
Tip 1:
Mit første tip inkluderer en online tjeneste, der kan skabe grundlag for nogle rigtig gode links. Når jeg arbejder med linkbuilding, sker det nemlig om oftest ved at vi prøver at lave noget rigtigt lækkert indhold. Det har blandt andet betydet, at vi nok som det første SEO-firma, valgte at indrette et studie til webvideo på vores kontor. Jeg tror nemlig på at den ekstra tid som ordentlig linkbuilding tager, er mere end godt givet ud på den lange bang.
Here it goes: Links fra større danske dagblade er fantastiske, da der flyder massere af trust med – og ofte også trafik. Og er der én ting som journalister elsker, så er det statistik. Har du ikke lige en webshop, som du kan trække spændende data fra, skal du dog ikke give fortabt.
Værktøjet som du bør kigge på hedder Opeepl, og er tjeneste som du kan bruge til at foretage undersøgelser med. Du opretter en konto, stiller et eller flere spørgsmål, foretager din segmentering, og uploader evt. et billede. Herefter får folk dine spørgsmål på deres telefon, hvilket betyder at du efter ganske få minutter har det antal svar som du har bestilt.
En af de rigtig fede features ved Opeepl er, at let og enkelt kan spotte forskellige mønstre, da du kan se hvordan svarene fordeler sig efter køn, alder og geografi ved at benytte filtre. Kan du lave overskrifter ud fra denne viden, kan du virkelig finde guldet. Finder du eksempelvis ud af, at jyder er dårligere til gøre noget bestemt end københavnere, kan du både bruge din data til at lave en historie med en landsdækkende vinkel, samt lave en lokal vinkel som du kan sælge til lokale ugeblade.
Husk i denne forbindelse, at samle al data på din egen hjemmeside. Gør dig umage for at præsentere al din data let, overskueligt og lækkert. Så vil du have meget lettere ved at få medierne til at linke til dig.
Tip 2:
Mit andet tip er i den mere lavpraktiske ende. Det er dog en af de nok mest lavthængende frugter som du kan plukke, hvorfor tippet kan komme mange til gode.
Du har sikkert en god idé omkring hvilke sider, som er optimeret mod dine primære søgeord. Mange laver dog den fejl, at de ikke tjekker hvordan deres interne linkstruktur er mod deres vigtige sider. Og et manglende antal af interne links, er et signal til søgemaskinerne, om at dine vigtige sider ikke er vigtige.
Here it goes: Indtast din URL på Siteliner.com, og sorter efter Page Power. Se om nogle af dine ”vigtige” sider har en lav Page Power, og dermed om du skal følge op med flere interne links. Klikker du videre ind på den underside som du har kig på, kan du se hvilke interne links som der allerede peger mod undersiden. Det gør du under Site Results > Page Results > Internal Links In.
Nemt, hurtigt og utroligt værdifuldt.
8. De gratis SEO glæder
Rasmus Sørensen har arbejdet med webanalyse og søgemaskineoptimering siden 1996, og er i dag – sammen med Torben Lundsgaard – ejer af TLA Media. Udover sit erhverv som SEO konsulent, arbejder Rasmus også en haj til affiliate marketing, hvilket han har abrjedet medi ca. 10 år. Du kan følge ham på Google+ og Twitter.
Som de fleste ved, er Link Building og gode stærke signaler til søgemaskinerne om relevans og trust en rigtig vigtig faktor, når man ønsker at opnå gode placeringer og dermed drive trafik til et website. Det kan dog være noget af en opgave at bygge gode relevante links og når man har været kunder, leverandører, brancheportaler, sponsorater, kataloger etc. igennem kan det næste skridt være noget svært at håndtere.
Man kan holde øje med sine konkurrenter og se om man kan spotte, hvor de evt. får nye links fra, men dette kan være uhyre svært og direkte umuligt at finde ud at. Med mindre man bruger nogle værktøjer og lidt snusfornuft og kommer et par af mine fifs ind i billedet:
Google Alerts
Google Alerts er et genialt lille gratis værktøj fra Google, som giver dig muglighed for at overvågne Google’s indeks og få besked når Google finder nye sider, som indeholder de emner du angiver. Google fortæller dig med andre ord:
- Konkurrenternes firmanavne: hvornår dine konkurrenter bliver nævnt på nettet og sågar måske endda får et link! Så kan du reagere i samme sekund og se om du evt. kan få et link samme sted fra. Det kan jo være forfatteren har glemt dig i sin artikel eller blogindlæg
- De vigtigste keywords indenfor din branche: når der skrives noget nyt på nettet om netop din niche og produkter. Det kan være artikler i aviser, konkurrenter der får udgivet artikler o.s.v.
- Dit firmanavn: skrives der noget om dit firma?! Så er det bare med at rykke ud ogfå et link, hvis der ikke linkes fra dette nye indhold.
- Relaterede produkter og services: måske skrives der noget, som ligner dit produkt eller service og måske du kan bidrage til oplysning og mere info? Måske en god kommentar eller henvisning ville være perfekt?
Change Detection
Change Detection er i samme boldgade som Google Alerts og er en gratis service, som foræller dig når et given side ændrer sig. Sker der f.eks. ændringer på siden i form at nye links eller opdatering af indholdet, kan du få automatisk besked.
Du kan med andre ord holde øje med de vigtigste steder, hvor du enten selv får dine vigtigste links, hvor dine konkurrenter får links eller bare holde øje med en konkurrents priser og indhold.
En smart lille service som kan give dig lidt mere info om branchen og gøre dig i stand til at være lidt foran dine konkurrenter.
9. Sådan finder du de relevante backlinks til din hjemmeside
Thomas Frost er SEO-ekspert og har ansvaret for SEO delen i Webcoders, hvor han er projektleder. Derudover er han fast SEO konsulent i Pricebook ApS, som står bag 3 store sammenlignings hjemmesider. Alt dette styrer han nede fra sin bopæl i Indonesien, og du kan følge ham på hans Google+ og hans blog.
Relevans bliver vigtigere og vigtigere i forhold til backlinks, og det at finde steder hvor man kan få relevante links, altså fra sider med relaterede emner/indhold som dit eget, er guld værd. Især hvis man er ny indenfor en niche, kan det være en god start at se på hvad konkurrenterne gør og hvor de får deres backlinks fra.
Det er dog meget tidskrævende at gennemgå hele linkprofiler, men et tool jeg bruger fra tid til anden er “Clique Hunter” i betalingsversionen af Majestic SEO (findes under “tools” > ”link map tools”).
Med “Clique Hunter” kan man sammenligne op til ti domæner (ti konkurrenter), og på et splitsekund få en liste over de backlinks der går igen for de domæner man sammenligner. På den måde kan man være heldig meget hurtigt at finde brancherelevante sider, blogs der måske har skrevet om flere af konkurrenterne og linket til dem, og diverse andre fagsider (alt efter nichen).
Lad os tage VVS-”nichen”, og se om vi hurtigt kan finde nogle relevante backlinkmuligheder.
Jeg søger på Google og finder fire store aktører, som ligger godt på Google. De fire er billigvvs.dk, vvs-eksperten.dk, shoppen.dk og vvs-grossisten.dk. Dem indsætter jeg i Clique Hunter.
Derefter får jeg en liste, som jeg gennemgår overfladisk, og noterer mig hvilke sider jeg først og fremmest vil se nærmere på. Jeg har markeret dem der faldt mig i øjnene først:
Nu er det så bare at tage et kig på de mest interessante, eller hvis man har god tid, et kig på hele listen, en for en. “Clique Hunter” kan være en god måde at komme hurtigt i gang med at finde nogle relevante muligheder for backlinks indenfor ens niche, og så kan man jo senere dykke helt ned i hver enkelt konkurrents linkprofil.
10. Broken link building
Med over 17 års erfaring inde for webudvikling og 12 års erfaring inde for online salg og markedsføring, og med referencer som fx Maersk, DSB, Danske Bank mv. har vi i Troels Kjems en af de mest erfarende herre. Troels Kjems er ejer af Onlineeffekt (hvor han i øvrigt skriver nogen virkelige gode indlæg), og du kan følge ham på Google+ og Twitter.
Mit allerbedste linkbuilding-tool er dette Check My Links plugin til min Chrome browser. Det er min tro følgesvend, når jeg surfer rundt på nettet og leder efter hjemmesider, hvor jeg godt kunne tænke mig at få placeret et ”naturligt” link.
Hvis jeg skal have en fremmed webmaster til at linke til en af mine egne hjemmesider, så er jeg nødt til at gøre mig fortjent til det først. Jeg skal både have godt indhold, som er værd at linke til, og samtidig skal jeg lokke et andet menneske til at bruge tid på mig og mine ønsker.
Med Check My Links pluginet kan jeg nemt scanne én side for døde links. Hvis der er mindst et dødt link på den side, som jeg gerne selv vil have et link fra, så har jeg en god anledning til at sende webmasteren en mail i stil med:
”Hej webmaster.
Jeg faldt tilfældigt over din hjemmeside via en søgning på Google. Jeg kan se, at du har et dødt link på din webside [INDSÆT URL TIL SIDE MED DØDT LINK]. Når jeg klikker på linket [INDSÆT ANKERTEKST PÅ DET DØDE LINK], så ender sporet blindt. Det var måske værd at fikse.
Jeg har for øvrigt selv skrevet lidt omkring [INDSÆT EMNE] i denne artikel [INDSÆT URL TIL EGEN SIDE]. Du er naturligvis meget velkommen til også at linke til min artikel, hvis du synes, at den er relevant for de besøgende på din hjemmeside.
Ha’ en fortsat god dag :o)
Mvh Troels.”
Jeg vil tro, at ovenstående taktik giver mig et link i cirka 1 ud af 5 forsøg.
11. Link building via sponsorater
Sillas Larsen har arbejdet med internettet siden 2009, og er i dag SEO/link building konsulent, hvor han har konsuleret en bred vifte af hjemmesider, lige fra de små og simple hjemmesider til de større og mere kompliceret hjemmeside. Vil du vide mere om Sillas, så kan du følge ham på Google+.
Link building metoden som jeg vil bidrage med er umiddelbart en personlig metode, som jeg selv har bygget en del gode links med igennem tiden.
Metoden går kort fortalt ud på, at man via en customized backlink analyse af sine konkurrenter, finder frem til hvilke hjemmesider de sponsorerer. Link building delen kommer af, at alle disse sponsor muligheder, har det til fælles, at man får et aktivt backlink til sin hjemmeside, hvis man er sponsor ligesom konkurrenten er.
Når man har fundet disse muligheder, så handler det bare om selv at blive sponsor, og på den måde samtidig få et backlink til sin hjemmeside.
Toolet jeg bruger til denne metode er Majestic SEO, som også er mit foretrukne tool når det kommer til at hente link data i al almindelighed. Jeg bruger Zalando.dk som et eksempel på en konkurrent.
That’s it – lad os komme i gang:
Step 1 – 28:
1. Log ind på MajesticSEO.com og klik derefter på My Reports i hovedmenuen.
2. Indsæt konkurrentens URL under ”Analyse a New Website”, og klik herefter Create Report.
3. Vælg Advanced report.
4. Vælg rapport typen Domain, da vi skal have så mange data som muligt. Hvis du analyserer en konkurrent på et subdomæne, så skal du naturligvis vælge ”Subdomain”.
5. Klik på Reports linket.
6. Klik på konkurrentens URL under ”Advanced Reports”.
7. Klik på filtering rules.
8. Vælg fanen Source.
Herefter skriver du konkurrentens navn i boksen under ”Exclude, if domain matches:”
Dette er for at undgå at du får backlinks med i din rapport, som er fra din konkurrents andre domæner, da du højst sandsynligt vil spilde din tid ved at forsøge at få et link derfra.
Klik på Just Update Options
9. Vælg fanen Flow Metrics.
Herefter sætter du et minimum ”Trust Flow” på 10.
Dette er for at fravælge de svageste backlinks i din rapport, så du også her undgår at spilde din tid. Hvor grov du vil være i din sortering er selvfølgelig op til dig, og hvis din konkurrents backlink profil er af en mindre størrelse, så kan det være at du skulle overveje at sætte minimum ”Trust Flow” en lille smule lavere.
Klik på Update & Force Analysis
10. Hold øje med dine ”Advanced Reports”, og afvent at analysen bliver færdig (Vent i max. 10 sekunder). Opdater herefter siden og klik videre ind på konkurrentens URL.
11. Klik igen på filtering rules
12. Klik på download i bunden af siden
13. Klik på Prepare Download knappen
14. Klik på downloads
15. Klik på Backlinks for [Konkurrent URL] og download din custom rapport
16. Når du har åbnet .CSV filen, vælg derefter fanen Data (Hvis du bruger Microsoft Office)
17. Marker hele række A ved at klikke på A og vælg derefter Tekst til kolonner
18. Sørg for, at dine indstillinger er korrekte.
1 af 3:
2 af 3:
3 af 3:
Klik på Udfør
19. Jeg anbefaler at du sletter følgende kolonner, da det ikke er nogle du bør tage højde for til den her metode:
- Target ACRank (Kolonne B)
- Source ACRank (Kolonne D)
- Source Crawl Date (Kolonne F)
- Source First Found Date (Kolonne G)
- FlagOldCrawl (Kolonne L)
- FlagAltText (Kolonne M)
- SourceCitationFlow (Kolonne O)
- TargetCitationFlow (Kolonne Q)
- TargetTrustFlow (Kolonne R)
Hvis dit Excel ark ser ud som mit, så vil du nok også foretrække lige at tilpasse dine kolonner så alt er overskueligt og læseligt.
20. Marker kolonnen Source URL (Kolonne B hvis du har valgt at slette kolonnerne fra forrige punkt), og tast genvejen ”Ctrl + H” (Hvis du bruger det nyeste Microsoft Office). Hvis du bruger tidligere versioner, så mener jeg at genvejen lyder på ”Ctrl + F”.
Søg og erstat med ”ingenting” (Slet) følgende ord:
- http://
- https://
- www.
På den måde sørger du for at kunne sortere Source URL’s i en korrekt alfabetisk rækkefølge i næste punkt.
21. Marker kolonnen Source URL og klik på sorter fra A-Å ikonet
22. Klik på Sortér
Nu bør alle Source URL’s være i alfabetisk rækkefølge.
23. Sørg for at ”Source URL” kolonnen stadig er markeret, og klik herefter på Filtrer så filtrering er aktiveret. Herefter klikker du på den lille trekant som nu er synlig i kolonnen
24. Filtrer ved at søge på specifikke URL strings (I dette eksempel ”sponsor”) og klik på OK
25. Nu har du en liste over URL’s på sider hvor der linkes til din konkurrent, og da du kun har valgt backlink URL strings som indeholder ordet ”sponsor”, vil du med stor sandsynlighed finde de sider som vi specifikt leder efter.
26. Hvis du ser bort fra ”Feltet.dk” som er et side-wide backlink, så er der umiddelbart tre oplagte link building muligheder på listen:
- http://www.thegreenpride.dk/tgp/sponsorer/
- http://helsingorgolf.dk/index.php/opheliasponsorer
- http://www.borkhavnmusikfestival.dk/partnere/sponsorer
27. Når du har forsøgt sig med ordet ”sponsor”, så kan du evt. gå videre og prøve med andre ord fra listen her:
sponsorere
sponsorater
sponsors
contributor
contributors
contributes
donate
donationer
donations
doners
benefactor
benefactors
support
supporter
supporters
Hvis du f.eks. indtaster ordet “sponsor”, så vil det ikke være nødvendigt at lave en søgning på andre afarter som allerede indeholder ordet ”sponsor”, men man bør bare hold øje med dem.
Det færdige resultat består indtil af disse 3 sider, som du med stor sandsynlighed også har mulighed for at blive sponsor hos, og dermed få et backlink fra:
- http://www.thegreenpride.dk/tgp/sponsorer/
- http://helsingorgolf.dk/index.php/opheliasponsorer
- http://www.borkhavnmusikfestival.dk/partnere/sponsorer
Metoden her er nem og effektiv, hvis man ellers har budgettet til det.
Local SEO bliver mere og mere vigtig, da flere og flere folk begynder at søge med lokale søgefraser eller i det mindste med lokale intentioner (tænk fx på de stærkt stigende mobile søgninger over fx smartphone). Derfor må de fleste virksomheder ikke ignorere local SEO, men i stedet integrere de i deres SEO strategi.
12. Anmeldelser og local link building
Rasmus Himmelstrup er en erfaren herre med hensyn til SEO, og må betegnes som en af Danmarks “konger” indefor local search. Rasmus har arbejdet med SEO siden 2005, og sidder i dag som SEO Director hos Resolution Media. Vil du vide mere om Rasmus, kan du følge ham på hans Google+ og Twitter.
Jeg beskæftiger mig som bekendt en hel del med Local Search, og derfor er det også nærliggende at give nogle konkrete eksempler på optimering af de lokale søgeresultater. I begge eksempler har jeg benytte værktøjer fra Moz.com.
Anmeldelser
En af måderne hvorpå man kan optimere de lokale resultater, er at sikre, at de lokale listings opnår gode og relevante anmeldelser. Helst fra konti der i forvejen har mange anmeldelser bag sig – og dermed har opbygget en stærk profil. Mange forskellige services (Google+, Yelp osv.) giver ekstra credit til topanmeldere og hvis man kan få topanmeldere til at anmelde en lokal virksomhed kan det give et boost til den lokale rangering. Topanmeldere vil også typisk også have et stort netværk og kan derfor potentielt påvirke mange andre til at anmelde.
Jeg har haft gode erfaringer med at benytte Followerwonk til at finde specifikke profiler inden for forskellige kategorier. Followerwonk scraper Twitter bios og kan dermed hurtigt give indsigt i hvilke profiler, der skriver om specifikke emner. En anden fordel ved Followerwonk er, at du kan filtrere på lokation, antal followers, URLs osv. Endelig kan man i den betalte version downloade til Excel og filtrere videre her.
Ved at bruge Followerwonk kan man hurtigt finde relevante anmeldere inden for specifikke kategorier. Herefter er det en simpel outreach øvelse.
Link building
En anden local search og SEO taktik er at få links fra sider, der nævner lokale keywords i såvel ankertekster som sideindhold. Det kan igen være med til at booste lokal rangering.
En af de taktikker jeg benytter, er Opensiteexplorers Advanced reports. Herunder kan man trække en liste over de URLs, hvori specifikke keywords eller phrases indgår. Det er oplagt at benytte funktionen i forbindelse med konkurrentanalyser og dermed gennemgå relevante konkurrenter og deres indhold og ankertekster. Igen er jeg stor tilhænger af, at man kan trække data ud i Excel og der filtrere yderligere.
Når du har fundet frem til relevante sider, hvor din side også med fordel kan være repræsenteret – er det igen simpelt outreach, der skal til.
13. Filtrer dig til bedre data i Ahrefs
Simon Hedegård Hansen er Head of SEM i webbureauet Morning Train og sidder til dagligt med egne kunder samt ansvaret for fortsat fremgang i teknisk niveau i afdelingen når det handler om SEO, Google Ads og andet søgemaskinerelateret.
Mit råd kan virke simpelt – men det giver faktisk et overblik mange overser.
I Ahrefs har du i næsten alle faner mange muligheder for at sortere og filtrere data for et givent domæne som du ønsker.
Eksempler:
1) Lookup af domæne
Her kan du vælge imellem at taste domæne, subdomæne, en URL-sti, en eksakt URL og meget mere.
Hvis du finder dine vigtigste URL’er i Search Console – dem med mest trafik – og slår dem eller deres sti op, er det således nemt for dig at se på refererende domæner, URL Rating og så videre, om dit fokus er stort nok på denne side.
2) Referring Domains
De fleste ejer Ahrefs for linkenes skyld – så det er i denne fane at de fleste bruger meget af deres tid.
I toppen har du mulighed for at filtrere efter domæne-endelse (TLD) samt om links er dofollow, nofollow, redirected eller andet.
Dette giver et enormt forøget overblik over dine refererende domæner.
Sidstnævnte kan også gøres under fanen “anchors” – det kan anbefales, hvis du går op i procentsatsen af eksakte/partial match ankertekster.
3) Organic Keywords
Denne fane er exceptionel til at opsnappe søgeord fra dine konkurrenter – men den bliver også hurtigt uoverskuelig.
Brug mulighederne for at filtrere efter position (sitets rangering på søgeordet), volume (søgevolumen), word count (antal ord i søgeordet), traffic (trafikken sitet får fra søgeord) og mere.
Kig eksempelvis efter longtails ved hælp af filtret “word count”.
Sæt word count “from” til 2 eller mere (longtails), sorter efter højeste volumen og sæt position til 1-50 (eller lavere, for at frasortere irrelevante søgeord).
Voila: Du kan nu kopiere dine konkurrenters longtails til din egen SEO-indsats.
Disclaimer
For alle ovenstående eksempler gælder selvfølgelig, at filtre ikke er nødvendige når vi taler små hjemmesider. Men når man skal gennemtrævle en konkurrent med 2.000+ refererende domæner og 10.000 keywords, så er det meget rart at kunne filtrere, sortere og strukturere effektivt.
Teknisk SEO lyder ikke som det mest sexet, men er en vigtig ‘disciplin’ inde for SEO. Teknisk SEO omhandler – som navnet antyder – om den mere tekniske del af SEO, bl.a. webarkitektur, hosting osv. og sikrer bl.a., at søgemaskiner crawler dit site på dens bedste og mest efficiente måde.
14. Sådan fjerner du alle døde links fra dit website
Grosen Friis er Senior SEO konsulent hos online bureauet OnlinePartners.dk (hvor han forresten også skriver nogen virkelige gode og brugbare indlæg). Grosen har især sin helt store spidskompetence inde for den tekniske del SEO. Vil du vide mere om Grosen, kan du følge ham på Google+ og hans Twitter.
Et rigtig godt værktøj til at lave tekniske SEO analyser af et website er ScreamingFrog spideren. En af de ting som man blandt andet kan bruge spideren til er hurtigt at få gennemlæst et website og efterfølgende få identificeret links der måtte pege på døde sider og her er der både tale om døde interne og eksterne sider. Man kan også udvide analysen til at omfatte henvisninger til døde CSS-, JavaScript-, Flash og billedfiler m.v.
Konfiguraion af spider
Jeg vil kort her gennemgå hvordan spideren skal konfigureres for at lave denne analyse, og derefter vise hvordan man får fat i de relevante data om døde sider.
Vælg [Configuration] -> [Spider] i hovedmenuen, så fremkommer en dialogboks og her skal man først vælge ‘Basic’ fanebladet.
Bemærkninger:
Hvis man ønsker at udvide analysen til også at omfatte at tjekke for henvisninger til døde CSS-, JavaScript-, Flash og billedfiler, så skal man huske at sætte flueben i de første fire felter.
- ‘Check Images‘
- ‘Check CSS‘
- ‘Check JavaScript‘
- ‘Check SWF‘
Når vi laver denne analyse, så ønsker vi at se bort fra blokeringer imod dobbeltindhold, uanset om sider har problemer med dobbeltindhold eller ej, så ønsker vi ikke at henvise til døde sider uanset om der er tale om sider med unikt indhold eller dobbeltindhold. Dette sikres ved at sætte flueben i
- ‘Follow Internal nofollow‘
- ‘Follow External nofollow‘
- ‘Ignore robots.txt‘
Det formodes her, at der på websitet ikke gøres brug af subdomæner og derfor er der ikke sat flueben i feltet ‘Crawl all subdomains‘
Vælg nu ‘Advanced’ fanebladet.
Bemærkninger:
- Vi skal læse så mange sider som muligt, også dem som måtte gå igennem et eller flere redirects, så sæt flueben i feltet ‘Always Follow Redirects‘
- Som nævnt ovenfor så ønsker vi at se bort fra blokeringer imod dobbeltindhold, så derfor bør man ikke sætte flueben i felterne
-
- ‘Respect Noindex‘
- ‘Respect Canonical‘
-
- Giv spideren ekstra lang tålmodighed overfor en langsom webserver, så hæv den maksimale svartid for en side til 30 sekunder (eller mere), det gør man i feltet ‘Response Timeout (secs)‘
- Selvom en webserver svarer tilbage med en fejlkode (statux 5xx), så kan det være det er midlertidigt, så giv spideren mulighed for at forsøge at læse indholdet på disse sider en ekstra gang, det gør man i feltet ‘5xx Response Retry‘
- Klik på ‘OK’ knappen i bunden af dialogboksen og man vender tilbage til spiderens hovedside’
Gennemlæsning af website med spider
Indtast nu domænet på det website som skal tjekkes og klik på ‘Start’ knappen. Hvor lang tid det tager at gennemlæse et website er afhængig af antallet af sider, samt hvor gode svartider webserveren er i stand til at levere.
Sådan får du fat i relevante data om døde sider
Man kan få de nødvendige data om eventuelle døde sider på to måder. Man kan arbejde med data direkte inde i spideren eller man kan udtrække en relevant CSV fil, som man bagefter kan importere i sit favorit regnearksprogram, og så arbejde med data herfra. Det væsentlige er her, at man ikke kun får oplysninger om hvilke sider som er døde, men også hvorhenne på et website man har disse døde links placeret, så man enten kan justere dem eller helt fjerne dem.
Udtræk af CSV fil med data om døde sider
Vælg [Advanced Export] -> [Client Error (4xx)]
Hvis du klikker på billedet nedenfor, så kan du se et screen dump fra en 4xx CSV fil.
Læg mærke til at der her er information om:
- Hvilke URL’er der er døde (her er det udelukkende eksterne sider)
- Hvilke URL’er de døde links befinder sig på, samt hvilken anker-tekst eller alt-attribut, der måtte være tilknyttet linket (så er det lettere at finde det døde link på siden)
Få data om døde sider via spider interface
Hvis du klikker på billedet nedenfor, så kan du se et screen dump med data om døde side inde fra spiderens interface.
- Vælg først ‘Response codes‘ fanebladet
- I drop down boksen ‘Filter’ vælges ‘Client Error (4xx)‘
- Vælg den næste side på listen over døde sider, som man ønsker at tilrette
- I bunden vælges ‘In Links’ fanebladet
- Nu fremkommer de samme data om døde sider, som kan eksporteres ud i CSV format
Arbejdet med at fjerne døde links
Med de data om døde links som ScreamingFrog spideren kan give dig, betyder at du kan identificere dem én for én og enten fjerne linket eller du kan tilrette linket så det efterfølgende peger på en ny relevant side. Samlet betyder det at man giver brugerne en langt bedre oplevelse og man fortæller ligeledes Google og de andre store søgemaskiner, at man både har kvalitetsindhold og kvalitetslinks på sit website.
Hvad er dit bedste SEO tool tricks?
Jeg vil elske at høre din mening. Hvilket er ovenstående tips synes du der er det bedste, og har du et virkelig godt SEO tool tricks som du vil dele med os andre, så lad mig endelig høre det nede i kommentarfeltet.
Ej Jonathan, du skulle da også have interviewet mig :-)
Jeg har et par gode tools til at give et godt overblik:
1. http://siteliner.com – Software af Copyscape, som gennemgår dit website, for brokenlinks, intern linkbuilding, osv osv.
2.http://www.feedthebot.com/tools/spider/test.php – Giver verdens hurtigste svar på hvad din header status er, om der er noindex på. og hvor mange externe og interne links der er på siden. (godt til teknisk SEO).
De 2 bruger jeg en del i min hverdag, til at skabe et hurtigt overblik.
Det er nogle gode tips I alle kommer med der… nåede desværre ikke at komme med mit da jeg har været noget ophængt.
@ Emil: Haha – Jeg skal nok spørge dig næste gang, Emil :-)
Tak for tippet. Emil Blücher nævner vist allerede Siteliner i dette indlæg, men Feedthebot.com kendte jeg ikke. Og det ser faktisk ret spændende ud – måske jeg skal tilføje til den ultimative liste over SEO tools.
@ Kim: Det var ærgerligt, at du ikke kom med Kim. Er sikker på, at du også kunne have kommet med et rigtig godt og brugbart tip :-)
Der ser man bare! Den må jeg have overset fra Blücher! – Men ellers synes jeg de andre tools ligner meget dem man bruger. Især ScreamingFrog.
Hej,
Ved ikke om det bare er mig.
Men har nu siddet og leget med Xenu. Og har op til flere gange fra forskellige sider oplevet der bliver fundet sider med status “no such host” Men selve domænet virker da alligevel. Som jeg ellers forstår det at det ikke burde?
Har linket til et billede der viser, at Brother.dk ikke virker?
http://www.ithansen.dk/diverse_billeder/host%20ikke%20fundet.jpg
Eller er det bare mig der misforstår hvordan programmet virker?
Mvh. Kim
Hej Kim
Jeg kan ikke lige forklare hvorfor dit eksempel med brother.dk ikke virker? Har på fornemmelsen at domæner/URL’er med ÆØÅ eller andre specialtegn, godt kan “fejle” i XENU.
Men uanset hvilke domæne jeg tester med XENU, så er der ofte et par stykker af dem der er markeret som “No such host”, som kører i bedste velgående.
Så vi må bare leve med der er en lille fejlmargin i XENU.
Tak for at nævne A1 Website Analyzer :)
Hvis nogle skulle have ideer til værktøjet må i meget gerne komme med dem! Det er nok lidt et “techie” værktøj for dem som gerne vil i dybden med site/SEO audits, men her er en hurtigt gennemgang af de fleste værktøjer fundet i det:
http://www.microsystools.com/products/website-analyzer/help/site-analysis-seo-audit/
Jeg er vild med jeres gode guldkorn her. Rigtig godt indhold og den insigt I har for SEO og måden I har formået på kort måde for at dele jeres viden på i forhold til SEO og anbefalingsværdige programmer og for en SUPER og forståeligt kort intro. gennemgang af programmerne TUSIND TAK!.
Hej Johanne
Det glæder mig at høre, at du synes om indholdet.
Så velbekomme! :-)
Tak for endnu en fantastisk artikel.
Jeg har benyttet meget at det du har skrevet om på min egen nye side og vil også bruge de værktøjer der omtales i denne artikel.
Hej Anders,
Velbekomme. Det glæder mig at høre, at du kan bruge guiden.
Forsat dejlig dag!
Fedt med nogle gode tips – enormt interessant. Bliv ved med det!
Velbekomme, Kenny!
Det glæder mig at høre, at du synes om indlægget.
Fantastisk blog, jeg har brugt en del af de gode tips og er med min hjemmeside kommet på side på rigtig mange søgeord.
Mange tak, Eric :-)
Det glæder mig at høre, at du har haft gavn af siden.
Nevertheless, though they might be simple nowadays to come by, some may be good, however not all affiliate-marketing programs are the best. Affiliate marketing programs are commonly readily available online and the majority of them are totally free. If people never ever encountered the very best affiliate marketing programs, it might be since they would not acknowledge it even if they already encounter them every day of their lives.
http://grabflux.com/1/charlestlewis/index.html