On-Page SEO guide

Som hjemmeside ejer, er du simpelthen nødt til engagere dig i SEO (Search Engine Optimization – eller Søgemaskineoptimering på dansk), da en ignorering af SEO vil medføre, at din hjemmeside ikke bliver vist næste gang hr. og fru. Danmark søger efter fx et pizzaria i nærheden af dem (eller en anden søgefrase der er mere relevant ift. din hjemmeside).

Søgemaskineoptimerer du ikke din hjemmeside, kan det sammenlignes lidt med at bygge en mur foran ens indgangsdør til ens butik på et butiksstrøg. Du gør det simpelthen meget besværligt for potentielle kunder at finde dig.

Og derfor er det nødvendigt, at du tager Google (og de andre søgemaskiner) meget seriøst.

Dette indlæg vil derfor give dig en indsigt i de mest basale tips til at søgemaskineoptimere din hjemmeside. Der vil være en guide til, hvordan du praksis implementerer rådene i WordPress. Men du vil dog stadig sagtens kunne bruge rådene, selvom du ikke bruger WordPress.

Der vil desuden kun være råd til on-page SEO (der vil altså derfor ikke være tip til link building). Det er vigtigt, at du har installeret WordPress plugin’et WordPress SEO by Yoast, da der vil blive refereret til det mange gange i teksten. Der vil i guiden blive gennemgået, hvordan jeg anbefaler, at du opsætter visse ting i det plugin, men ikke dem alle. Vil du læse en mere dybdegående forklaring på hvordan jeg anbefaler, at du skal opsætte det, så læs denne guide til plugin’et.

Eksklusiv bonus: Download gratis mit “On-Page SEO – trin-for-trin” værktøj, der vil gøre dit arbejde med On-Page SEO en hel del nemmere, hurtigere og langt mere overskueligt.

I indlægget vil jeg komme ind på følgende:

• Søgeordsanalyse
• On-Page SEO
• www. eller ikke-www.
• Permalinks struktur
• Title tag
• Meta Description
• Billede optimering
• HTML (og evt. XML) Sitemap
• Heading struktur
• Brødkrummer
• Publisher (rel=publisher)
• Mobilvenligt design
• Hastighedsoptimering
• Rich snippets
• Validering
• Navigering
• Duplicate Content
• Andre optimerings tips
• Vigtige fagudtryk
• Afrunding

Søgeordsanalyse

Søgeordsanalyse er en vital ting for SEO og det er det første du skal gøre, hvis du ikke allerede har gjort det. Søgeordsanalyse går i al din enkelhed ud på, at du finder de søgeord som din målgruppe bruger, når de skal finde en hjemmeside som din. Det kan fx være, at du sælger gummistøvler fra din webshop, og derfor vil du gerne have en god placering, når der er nogen der søger efter ”gummistøvler” i søgemaskinerne.

Der findes flere forskellige måder, hvorpå du kan finde disse relevante søgeord. Herunder er der vist en lidt “overfladisk” metode mht. søgeordsanalyse. Vil du læse mere om søgeordsanalyse, vil jeg anbefale dig at læse min guide på Saugstrup.org og/eller denne whitepaper om søgeordsanalyse.

Ubersuggest

For at finde relevante søgeord, er Ubersuggest et super værktøj at anvende. Det eneste du skal gøre er at indstille den efter dansk, også skrive et relevant søgeord i feltet ovenfor. Lad os tage webshoppen der sælger gummistøvler som eksempel.

Herefter vil der komme forslag på søgeord, som vil kunne være relevante for din hjemmeside. Finder du et søgeord som du mener kunne være interessant for dig, skal du trykke på den lille grønne plus knap.

Når du har valgt alle dine søgeord, vil de dukke op ude til højre på hjemmesiden. Der skal du så trykke Get, også vil alle forslagene dukke op i et pop-up vindue.

Disse søgeord skal du så bruge senere hen, og du kan evt. eksportere dem hen i et Excel ark, hvis du ønsker det.

Google Keyword Planner

Har du arbejdet lidt med SEO, kender du nok allerede Google Keyword Planner (som har erstattet Google’s gamle søgeordsværktøj). Det er et super værktøj til at få data om forskellige søgeord. Du skal dog i dette tilfælde ikke bare indsætte de kopierede søgeord, men i stedet skal du bruge tool’et på en lidt anderledes måde.

I stedet for at analysere de forskellige søgeord du fandt med Ubersuggest, skal du analysere de hjemmesider, som har en god placering i SERP på de fundene søgeord. Prøv at skrive et af søgeordene i Google – vi kan tage ”Gummistøvler børn” i dette eksempel.

Herefter indtaster du URL adressen på det første søgeresultat (i vores eksempel heaven4kids.dk) i Website boksen i Google’s Keyword Planner.

Tryk herefter på “Få idéer” > “Søgeordsidéer”.

Her vil du få vist søgeord, som den givne hjemmeside bruger. Gentag dette for hvert hjemmeside der er listet i SERP på dine søgeord. Der vil sikkert være få søgeord som ikke vil være relevante for dig, men du vil helt sikkert også kunne finde nogle gode og relevante søgeord.

Der er et hav af andre tools som du ligeså kan bruge til at finde søgeord. Hvis du gerne vil se dem, vil jeg anbefale at læse guiden som der linkes til øverste oppe i denne sektion.

Månedlige søgning og konkurrence

Nu er det tid til, at du skal finde ud af hvor mange antal månedlige søgninger der er på de givne søgeord, og hvad konkurrencen er på dem. Disse to variable fremgår begge i Google Keyword Planner. Dog skal du være opmærksom på, at ved konkurrence i Google Keyword Planner forstås, hvor mange Adwords kunder der konkurrerer om dette søgeord. Men dette giver ikke nødvendigvis et retvisende blik om det er svært/let at få en høj placering på det søgeord – i visse tilfælde kan det dog være en rimelig approksimation.

Derfor bliver vi nødt til at lave et lidt mere dybdegående analyse af konkurrencen, hvilket der kommes ind på senere.

Du skal være opmærksom på, at de månedlige søgninger der vises i Google Keyword Planner ikke er det eksakte antal søgninger, men en approksimation. Desto højere antal månedlige søgninger der er, desto bedre er det; dog i ménte (meget vigtigt), at det er et relevante søgeord. Du skal ikke blot tage et søgeord fordi der er mange søgninger, men fordi det er et relevant søgeord for din hjemmeside.

Dog hænger det sådan sammen, at de søgeord, hvor der er mange månedlige søgninger – ofte også er de søgeord, hvor der er stor konkurrence. Dvs. at der er mange der kæmper om det givne søgeord. Derfor er vi nødt til at kigge på de forskellige søgeresultater der dukker op ved søgning på et givent søgeord, for at analysere konkurrenterne (du kan også bruge et værktøj som fx Keyword Difficulty, hvis du har et abonnement hos Moz).

Fremgangsmåde

Her er et eksempel på en fremgangsmåde som du kan bruge.

1. Når du via vores tidligere metode (jf. Ubersuggest og Google’s Keyword Tool) har fundet nogle relevante søgeord, skal du indsætte disse søgeord i Google’s Keyword Tool
2. Tag derefter en søgning i Google efter: “Søgeordet”. I vores eksempel: ”Gummistøvler børn”
3. Analyser nu de forskellige søgeresultater efter parametre som fx PageRank mm. Det kan du gøre nemt vha. SEOquake. Det er et tool der under hvert søgeresultat, vil vise forskellige parametre som fx PageRank mm.

Ved en søgning på “gummistøvler” vil du hurtigt kunne se, at du skal konkurrere med to store hjemmesider. Og det vil nok være spild af tid at prøve at konkurrere med disse to hjemmesider om søgeordet “gummistøvler”. Derfor bliver du nødt til at finde nogle lidt mindre konkurrenceprægede søgeord, som fx ”Billige gummistøvler”.

Her er der langt lavere konkurrence, og med 590 månedlige søgning i Google (ifølge Google Keyword Planner), vil det umiddelbart være et bedre søgeord at anvende.

Søgeord i indhold

Nu er det vigtigt, at de søgeord som du har fundet indgår i din tekst på din hjemmeside. Her er der et par gode råd, som du kan vælge at følge.

• Er det muligt, så prøv at forsøg at skrive dit vigtigste søgeord i starten af din side/indlæg. Er det ikke muligt uden at det ser unaturligt ud, så lad være med det
• Dit vigtigste søgeord skal indgå i dit title tag (jf. forklaring på title tag senere i teksten på denne side), og gerne så tæt på starten af title tagget som muligt (uden det ser unaturligt ud)
• Google kan ikke læse Flash filer, Java applikationer mm. Derfor skal dine søgeord indgå i dit indhold, som er HTML tekst format
• Er det muligt, at dit søgeord kan indgå i H1, H2 eller H3 tags – så gør det (jf. forklaring på H tags senere i dette indlæg)
• Forsøg at få dit søgeord i URL’en. Fx dinhjemmeside.dk/billige-gummistøvler, hvis ”Billige Gummistøvler” er det søgeord du ønsker at optimere din hjemmeside i forhold til.

Du skal dog huske, at det altid skal være dine brugere du skriver for, og ikke Google. Ser det unaturligt ud, hvis dit vigtigste søgeord indgår i starten af dit title tag, så lad hver med at skrive det der. Hav dog bare disse tip i baghovedet, når du skriver.

Bruger du WordPress, kan WordPress SEO by Yoast lave en analyse for dig, som viser dig om du har husket at have dit vigtigste søgeord i første linje mm. Du skal blot skrive dit vigtigste søgeord i ”Fokus Nøgleord”.

Herefter skal du trykke på Side Analyse. Så vil du kunne se, om du mangler at optimere noget.

Husk dog altid ikke at følge rådene blindt, så du ikke overoptimerer dine sider/indlæg. Du skal som sagt stadig skrive til dine brugere (og ikke Google).

On-Page SEO

Nu er du klar til at optimere din hjemmeside, og der er on-page det første du skal optimere (dvs. optimeringen du kan foretage inde for domænets rammer). On-Page SEO har en vigtig betydning ift. din positionering i SERP og de søgeord du vil ranke på, og det er derfor vigtigt, at du får optimeret det.

www. eller ikke-www.

Det første du skal gøre dig klar om er, om du vil have, at din hjemmeside redirecter til ”www.dinhjemmeside.dk” eller ”dinhjemmeside.dk”. Dvs. at hvis du fx redirecter til ”dinhjemmeside.dk”, vil besøgende der indtaster ”www.dinhjemmeside.dk” blive redirected til ”dinhjemmeside.dk”.

Dette er vigtigt, da www.dinhjemmeside.dk faktisk er et subdomæne til dinhjemmeside.dk. Dvs. at hvis du ikke redirecter, vil du ikke få linkjuice, når folk linker til www.dinhjemmeside.dk, da det er et subdomæne til dinhjemmeside.dk. Men redirecter du fx fra www.dinhjemmeside.dk til dinhjemmeside.dk, vil du få overført linkjuicen til din hjemmeside, selvom nogen linker til www.dinhjemmeside.dk.

Et redirect overfører ikke al linkjuice (ca. 90 – 99 %), så prøv så vidt muligt at vælge den kombination (www. eller ikke-www.) som du tror du modtager flest links på.

Mit råd er at vælge ikke-www., hvis din målgruppe er folk som er vante til internetbrug. Det kunne fx være online markedsførings folk. Er din målgruppe derved ikke vant til internetbrug, vil jeg anbefale www. (det kan fx være vores tidligere eksempel med webshoppen, der sælger gummistøvler).

Bruger du WordPress, kan du nemt ændre dette. Du skal gå ind under Indstillinger – Generelt, hvor du enten skriver http://www.dinhjemmeside.dk eller http://dinhjemmeside.dk.

Bruger du ikke WordPress findes der masser af guides til, hvordan du gør dette. Prøv bare at søg efter ”redirect www. to non www” eller ”redirect non www. to www” på Google.

Permalinks struktur

Permalinks struktur er et anden vigtig ting. En ordentlig permalinks struktur vil hjælpe søgemaskinerne og dine besøgende til nemmere at få adgang til dine sider og indlæg. Her er der nogle gode råd, som du kan følge.

• URL’en skal beskrive hvad siden handler om. Fx vil dinhjemmeside.dk/hundehvalpe give en meget bedre beskrivelse af sidens indhold end dinhjemmeside.dk/?ad2ss
• Inkluder et søgeord i artiklen – hvis muligt og det ser naturligt ud
• Separer dine søgeord med en bindestreg. Fx dinhjemmeside.dk/find-hotel-i-paris i stedet for et samlet ord, fx dinhjemmeside.dk/findhoteliparis eller understreg, fx dinhjemmeside.dk/find_hotel_i_paris.

I WordPress kan du nemt lave en bedre permalink struktur. Du skal gå ind under Indstillinger > Permalinks. Normalt står den på ”Standard”, det skal du ændre til ”Navn på indlæg”.

Hvis du også gerne vil have dato kan du vælge det, jeg vil dog bare selv anbefale ”Navn på indlæg”.

Forkort URL

Søgemaskinerne er ikke så glade for lange URLs, som fx dinhjemmeside.dk/5-dejlige-strande-på-mallorca/. Derfor kan det være en god ide prøve at forkorte dem lidt, i forrige eksempel til fx dinhjemmeside.dk/dejlige-strande-mallorca/. Altså med de vigtigste keyword tilbage. Ord som ”til, at, med, din” og lignende skal ofte helst ikke indgå i din URL.

I WordPress kan du gøre det manuelt under hvert indlæg og side. Det gør du ved at trykke på “Rediger” ved siden af “Permanent link” ved overskriften.

Title tag

Title tag (også kaldt bl.a. SEO titel) er en af de vigtigste on-page SEO faktorer, hvis du vil ranke højt i Googles søgeresultater. Title tag er den titel der bliver vist i SERP. I nedenstående eksempel kan du se, at BT’s title tag er ”BT nyheder, kendte, sport, krimi, kongelige og politik | www.bt.dk”.

Gode råd

Der er par tips som det kan være en god ide at følge.

• Title tagget skal helst ikke være under 30 tegn, eller overstige 55 tegn. Skriver du mere end 55 tegn, vil hele title tagget ikke blive vist i SERP (Vigtigt: Google bruger ikke længere antal tegn, men pixels, for at måle title taggets længde, men da 512 pixels kan være lidt svært at gå ud fra, er 55 tegn ofte en meget god tommelfingerregel at bruge). Er du ikke sikker på om dit title tag bliver for langt, kan du bruge Moz.com’s værktøj “Title tag preview tool” til at teste title tags enkeltvis, om de er for lange. Ellers kan du i dette indlæg se hvordan du hurtigt kan tjekke om nogen af din title tags er for lange på hele din hjemmeside.
  (Det er dog vigtigt at nævne, at selvom dit title tag er så langt, at Google ikke viser det hele i SERP (lad os sige, den er 150 tegn), så registrerer Google stadig alt teksten i title tagget).
• Brug ikke ord som “Forside” og andre ikke-beskrivende ord. Title tagget skal forklare, hvad brugeren kan forvente af indhold på siden.
• Indholdets vigtigste søgeord skal være i title tagget, og gerne i starten (hvis muligt). Men nævn maks. søgeordet én gange. Dog må du gerne bruge variationer (flertal el. ental)/synonymer. Så i stedet for, at title tagget hedder “Billige lamper – Her finder du billige lamper” (hvor “billige lamper” nævnes to gange), så kan den fx i stedet hedde “Billige lamper – Her finder du din nye lampe” (billige nævnes én gang, og der bruges en variation i form af lamper/lampe).
• Jeg vil ikke anbefale, at du bruger dit firma/hjemmesides navn i title tagget (ved mindre du et stærkt brand, fx ligesom BT, jf. billedet ovenover), da du bruger unødvendig plads på det, som du kunne bruge på andre vigtige søgeord/-fraser. Men vil du absolut gerne gøre det, så placer det til sidst i title tagget (ligesom BT gør). Samtidig kan det også give problemer mht. duplikeret title tag ved brug af brand navn til sidst i hver title tag – så alt i alt, kan det ikke anbefales.
• Det er vigtigt, at indholdet på den pågældende side afspejler title tagget. For gør den ikke det, vil folk ofte bounce hurtigt tilbage til SERP og vælge et andet søgeresultat, og det bounce kan Google registrere, og det kan have en negativ indflydelse mht. til din placering i SERP. Det går altså ikke, at du skriver “Svinemørbrad – de 10 bedste opskrifter” (og gerne vil ranke på “Svinemørbrad), hvis du så ikke skriver “Svinemørbrad” nede i teksten, eller at indholdet ikke handler om dette.

Vigtigt: Husk at tænke på brugeroplevelsen ved dit title tag. Giver det ikke nogen mening at have dit vigtigste søgeord i starten af titlen, så lad være med at have den der. En interessant og brugervenlig title tag vil have en højere CTR end et usammenhængende title tag. Så tænk altid på, om du selv kunne finde på at trykke på dit søgeresultat, hvis det var dig der søgte efter det givne søgeord. Hvis hellere du vil trykke på en af de andre, så lav din egen om.

Du kan nemt vha. Yoast’s SEO plugin redigere dit title tag. Har du plugin’et aktiveret, vil du under hver side, indlæg, portfolio mm. som du redigerer, kunne skrive dit title tag.

Du skal skrive et unik title tag for alle dine forskellige sider, indlæg mm. som bliver indekseret – det er meget vigtigt. Da duplikeret title tags ikke er godt. Vil du forresten tjekke om der allerede er duplikeret title tags på din hjemmeside, kan du se hvordan du gør det i dette indlæg.

Meta Description

Meta Description er den beskrivelse som står under dit title tag i SERP. Denne beskrivelse vil blive vist i SERP, hvis den giver mening ift. til det der søges efter. Dvs. søger jeg efter “On-Page SEO” i Google, så viser Google min meta description for denne side, da de vurderer, at den giver mening ift. den søgte søgefrase.

Men søger jeg nu efter en søgefrase, som ikke står i meta description, men i selve teksten – fx “Søgemaskineoptimerer du ikke din hjemmeside” – vil Google vise en anden meta description. Da de vurderer, at den giver mere mening ift. den søgte søgefrase.

Men selvom søgemaskinerne ikke viser din meta description hver gang, er det stadig vigtigt, at du udfylder din meta description. For gør du ikke det, vil Google selv forsøge at tage noget tekst fra din side og indsætte den som meta description. Og det fungerer sjældent særlig godt, og kan have en negativ indflydelse på din CTR. Nedenstående billede er et god eksempel på dette.

Meta description har ingen direkte indflydelse mht. SEO, men pga. at det kan påvirke din CTR (hvilket ovenstående billeder er en god indikator på), kan det altså have en indirekte indflydelse. Derfor er det vigtigt, at du udfylder en meta description for dine sider (i hvert fald de mest vigtige).

Gode råd

Meta Description skal være en kort beskrivelse af den pågældende sides indhold, og en appetizer som vil lokke folk til at trykke på det.

Ovenstående eksempel med BT er et eksempel på en rigtig dårlig Meta Description. Denne Meta Description giver ingen information om indholdet på BT, men blot information om deres Plus abonnement (hvor man åbenbart kan komme i topform på otte uger), som for mange vil være fuldstændig urelevant.

Deres “kollegaer” fra Berlingske Business har modsat skrevet en rigtig god Meta Description. Den giver en god information om, hvad man kan forvente af indhold på deres hjemmeside.

Herunder er der lidt gode råd, som du kan følge.

• Meta Description skal være unik
• Meta Description må ca. højst være 150 tegn (tag forbehold for, at Google igen bruger pixels til at måle, men at 150 tegn er en meget god approksimation, da det kan variere lidt mht. om visning af dato, forfatterbillede mv. indkluderes)
• Skriv dit vigtigste keyword i din Meta Description. I Berlingske Business har de implementeret 3 vigtige søgeord i deres Meta Description (nyheder, erhverv og finans). Gør noget i stil med det selv. Fordelen ved dette er, at når brugeren søger efter dette keyword (fx nyheder), så vil Google markere “nyheder” med fed i Berlingske Business’ meta description, hvilket kan øge CTR
• Skriv en interessant og fangende tekst, som vil være interessant for brugerne at trykke på. Og her er det især vigtigt, at du skriver til brugerne og ikke søgemaskinerne.

Billede optimering

Optimering af billeder er en undervurderet del af SEO. Og der er flere fordele ved dette. Søgemaskinerne vil elske dig for, at du har optimeret dine billeder og derudover vil du kunne få besøgende, når folk finder dine billeder via Universal Search eller billedsøgning i Google.

Kvalitetsbilleder

Inden du optimerer dine billeder, vil jeg blot understrege vigtigheden af, at du bruger kvalitetsbilleder på din hjemmeside. At have kvalitetsbilleder øger brugervenligheden for brugerne. Så bruger du dårlige billeder på din hjemmeside, skal du måske overveje at finde nogle lidt bedre. Men hvor finder du disse?

Der findes forskellige hjemmesider, hvor du for et lavt beløb kan købe billeder af høj kvalitet, bl.a. (det er vigtigt her lige at slå fast, at det ikke er duplicate content (el. duplikeret indhold på dansk), jf. definition på duplicate content længere nede, at bruge stock billeder selvom mange hjemmesider bruger dem):

• Photodune.net
• iStockPhoto

Ønsker du gratis billeder, er der også måder at få det på. Dog er kvaliteten ofte bare bedre, hvor det koster et lille beløb. Nedenunder er der steder, hvor du gratis kan få billeder (ellers se denne liste over gratis stock billeder).

• Flickr – Creative Commons Search (husk at kreditere fotografen ved at linke tilbage til ham/hende)
• Morguefile

Du kan faktisk også bruge Google’s billedsøgning til at finde billeder, som du kan bruge til din hjemmeside. Du skal dog bare huske at filtrere din søgning, så der kun kommer billeder op, som godt må bruges kommercielt.

Du gør det ved at trykke på tandhjulet og herefter ”Avanceret søgning” oppe i højre hjørne. Herefter går du nederste på siden, og ud for ”brugsrettigheder” vælger du ”til fri afbenyttelse, deling, også kommercielt”. Herefter vil der kun komme billeder, som du kan bruge på din hjemmeside.

Det er meget vigtigt, at du kun bruger billeder som du har tilladelse til at bruge. Ellers vil ejeren kunne retsforfølge dig. Brug derfor kun billeder som du enten har købt eller som et til fri benyttelse, deling, også kommercielt.

Optimeringen

For at optimere dine billeder, så Google kan få en forstilling af hvad dit billede handler om, er der herunder nogen gode råd.

Omdøb filnavnet

Det kan være en god ide at ændre filnavnet på dit billede. Så hedder dit billede noget i stil med ’iStock_423423423MED.jpg, så ændre teksten til noget signende om billede. Forstiller dit billede fx en løbende Lionel Messi, skal dit billede hedde noget i stil med ”løbende-lionel-messi.jpg” (husk at brug bindestreg, og ikke underscore).

Alt-tekst

Alt-tekst er meget vigtigt, og hjælper Google til at vide, hvad dit billede forstiller. Alt-teksten skal ligeså bruges til at fortælle søgemaskinerne hvad dit billede forestiller. Du kan i dette indlæg se hvordan du tjekker om der er nogen billeder på dit site, som mangler alt-tekst.

WordPress

I WordPress kan du nemt indtaste alt-teksten. Gå ind i dit Mediebibliotek og vælg det billede, hvor du vil tilføje en alt-tekst. Scroll lidt ned på siden indtil der kommer feltet Alternativ tekst, her kan du tilføje din alt-tekst.

Det er vigtigt, at du gør dette for hvert billede som du har. Har du ikke tid til dette, kan du installere plugin’et SEO Friendly Images. Det tilføjer automatisk titlen på artiklen eller billedet, til billedets alt-tekst.

HTML og XML sitemap

Der findes to forskellige sitemap, hhv. HTML sitemap og XML sitemap. Den store forskel ved disse to sitemaps er, at HTML sitemap primært at lavet til, at brugerne kan få et overblik over alle (eller næsten alle) dine sider, mens XML sitemap er en XML-fil med en liste over de URL’s der er på et givet site, som (kun) søgemaskinerne kan bruge til at få et overblik over siderne på et site.

HTML sitemap

Det er altid en god ide at anvende et HTML Sitemap. Et HTML Sitemap er både til gavn for de besøgende og de forskellige søgemaskiner (Google, Bing mv.). De besøgende og søgemaskinerne kan finde dit indhold via et Sitemap. Og samtidig bidrager det positivt til den interne linkstruktur på din hjemmeside.

Der findes forskellige WordPress plugins der kan lave sådan et sitemap, bl.a. Kwayy HTML Sitemap. Og i visse temaer kan man vælge en sitemap skabelon (jf. billedet til venstre).

Problemet med disse plugins er, at det er begrænset hvor meget linkjuice der sendes ud til de forskellige sider, da der er så mange links på siden. En løsning på dette er at lave det manuelt, og kun linke til de mest vigtige sider. Fx et kategori arkiv, som alligevel linker til alle indlæggene i det arkiv. Således, at den linkjuice der kommer fra sitemap’et til kategori arkivet, overføres videre til indlæggene i dit kategori arkiv. B.dk’s Sitemap er et godt eksempel på dette.

En yderligere ting som du kan gøre udover kun at linke til de vigtige sider, som er inspireret af Thomas Rosenstand i et webinar på Marketers.dk, er at indsætte lidt beskrivende tekst rundt om hvert link. Det gør det nemmere for Google at forstå, hvad den givne sider handler om. Samtidig er det også mere brugervenligt for brugerne ift. til en side med kun masser af links.

Som du kan se har jeg delt det op i 3 kolonner på denne blog, for at gøre det mere overskueligt. Ønsker du også det, skal du bare bruge følgende kode

<div style="width:30%;padding:0 10pt 0 0;float:left;">
Column 1 info here
Column 1 info here
Column 1 info here

</div>

<div style="width:30%;padding:0 10pt 0 0;float:left;">
Column 2 info here
Column 2 info here
Column 2 info here
</div>

<div style="width:30%;padding:0 10pt 0 0;float:right;">
Column 3 info here
Column 3 info here
Column 3 info here
</div>

Har man rigtig mange sider på ens site – fx en Webshop med masser af produkter – kan en løsning også være at oprette flere sitemaps. Det har Grosen Friis skrevet et fint indlæg om, som du kan læse her.

XML Sitemap

Der er stor diskussion om, hvorvidt XML sitemap er en god ide for din hjemmesides søgemaskineoptimering, da der kan være flere problemer med det. Hvor det vigtigste problem nok er, at du ikke kan tjekke om din interne link profil fungerer optimalt med XML sitemap, da alle URLs indekseres ved brug af et XML sitemap, uafhængigt om der er et internt (og for den sags skyld indgående) links eller ej til den givne side. Så derfor er det vigtigt, at du kun bruger XML sitemap, hvis du med sikkerhed ved, at hele dit site kan crawles uden. For ellers vil alle URLs uden naturlige links crawles og indekseres, og vil betragtes som “orphan pages” som ikke ranker. Er du usikker omkring dette, vil min umiddelbare anbefaling være ikke at bruge det.

Er du sikker på, at hele dit site kan crawles uden et XML sitemap, kan du aktivere det vha. plugin’et WordPress SEO by Yoast. Gå ind under “SEO” > “XML Sitemap”, og aktiver det (og ekskluder de post types/taxonomies, som ikke skal indkluderes i sitemap’et).

Bruger du XML sitemap er det en god ide også at tilføje det i Google Webmaster Tool.

Heading struktur

Heading struktur (H1, H2 mv. tag) er ofte en overset emne mht. SEO, og det er ærgerligt, da der virkelig er mange temaer (til fx WordPress), som bare ikke har styr på dette, og gør helt forkert brug af de forskellige tags. H tags bruges til at fremhæve hvilke overskrifter, som er de mest vigtige.

Mht. heading tags er der 3 ting, som det er en god ide at kende til

• H1 tag er den vigtigste overskrift på din side, herefter H2, H3 osv. helt ned til H6 tag.
• Der skal kun være ét H1 tag per side (derfor er det altid meget vigtigt, at du tjekker om der er et H1 tag i dit logo, da der ofte er det i de fleste WordPress temaer – for det skal nemlig fjernes. Du kan i videoen nedenunder se hvordan du finder ud af, om der er et H1 tag i logoet, og hvordan du fjerner det).
• De forskellige heading tags skal indholde vigtige og relevante søgeord.

Fx se heading strukturen således ud for dette indlægs kontekstuelle indhold (dvs. uden sidebar og footer)

• [H1]: On-Page SEO guide
• [H2]: Søgeordsanalyse
• [H3]: Ubersuggest
• …
• [H2]: On-Page SEO
• [H3]: www. eller ikke-www.
• [H3]: Permalinks struktur
• [H4]: Forkort URL
• [H3]: Title tag
• … osv.

Men da sider (fx forside, kategoriarkiv, indlæg mv.) er forskellige i opbygningen, skal H tags’ene også bruges forskelligt. Derfor har jeg nedenunder vist, hvordan du typisk skal opsætte H tags på de tre mest almindelige typer sider, hhv. forside, side/indlæg og kategoriarkiv.

Forside

• H1: Den første vigtige overskrift på din forside (det kan fx en titel i dit slideshow, din blogs navn (hvis det er en blog) eller lignende)
• H2: Hvis det er en blog, skal alle dine indlæg på den side indeholde et H2 tag. Hvis det er en statisk side, skal det være dine næst vigtigste overskrifter
• H3: De tredje mest vigtige overskrifter (hvis der er det)
• H4: Overskrifterne på widgets i sidebar og footer.

Som udgangspunkt vil jeg ikke bruge H5 og H6 tags.

Indlæg/sider

• H1: Din side/indlægs overskrift
• H2: Underoverskrifter i brødteksten
• H3: Under-under-overskrift i brødteksten
• H4: Overskriften på widgets i sidebar og footer (kan også bruges som under-under-underoverskrift i brødteksten, hvis der er behov for det).

Som udgangspunkt vil jeg ikke bruge H5 og H6 tags, ved mindre det er et langt og dybdegående indlæg, hvor der er behov for under-under-under-overskrifter.

Kategoriarkiv

• H1: Kategoriens overskrift (fx “Opskrifter til aftensmad”, hvis din kategoriarkiv er om opskrifter til aftensmad)
• H2: De forskellige indlægs overskrifter
• H3: Jeg bruger normalt ikke H3 tags på et kategoriarkiv
• H4: Overskrifter på widgets i sidebar og footer.

Som udgangspunkt vil jeg ikke bruge H5 og H6 tags på kategoriarkiver.

Samtidig har jeg lavet en video der viser dig hvordan du tilføjer heading tags, hvordan du tjekker hvilke tags der bruges, og hvordan du typisk ændrer dem på en WordPress hjemmeside. Du kan se videoen nedenunder.

Brødkrummer

Brødkrummer er en måde at vise søgemaskinerne og brugerne, hvilket niveau de befinder sige på. Den viser ligesom hjemmesidens hierarki. En brødkrumme kan fx se ud som nedenstående billede.

Det sker tit, at en besøgende kommer til din side, fra SERP, nede i din hjemmesidens hierarki, og her vil ovenstående brødkrumme hurtigt kunne fortælle brugeren, hvilket niveau vedkommende befinder sig på (og på samme måde for søgemaskinerne). Brødkrummen øger altså brugervenligheden for brugerne, og styrker din interne linkstruktur. Udtrykket brødkrumme kommer fra eventyret om Hans og Grethe, der brugte brødkrummer til at vide, hvilken vej de skulle gå, når de skulle hjem.

WordPress

Du kan vha. Yoast’s plugin indsætte en brødkrumme på din hjemmeside. Du skal indsætte følgende kode ind i dit tema de steder hvor du vil have placeret brødkrummen

<?php if ( function_exists('yoast_breadcrumb') ) {
yoast_breadcrumb('<p id="breadcrumbs">','</p>');
} ?>

Du kan i nedenstående video se hvordan du indsætter og opsætter det.

Publisher (rel=publisher)

Publisher tag (eller rel=publisher) er derimod et schema.org markup tag, som Google har implementeret for, at du kan skabe en verificeret forbindelse mellem dit website og din Google+ brand side. Dette er der flere fordele ved. Den største er nok, at du har mulighed for at få vist det såkaldte “knowledge panel” resultat ved brand søgninger på Google. Som fx hvis du søger efter Cykelpartner på Google, jf. nedenstående billede. Du kan her læse mere om mulighederne ved Knowledge panel.

Som du kan se på ovenstående billede vil der ved en søgning på Cykelpartner, vises det såkaldte “knowledge panel” ude til højre, hvor der vises deres logo med link til deres Google+ bruger, navnet på deres Google+ bruger og deres seneste indlæg på deres Google+ side.

Dette bliver ikke vist for alle sider, som verificeret har forbundt deres hjemmeside med deres Google+ brand side, da det kræver et vist mængde engagement på ens Google+ side (hvor meget helt præcis, ved Google kun). Men selvom du ikke er garanteret samme fremvisning som Cykelpartner, kan det stadig anbefales at gør brug af rel=publisher tagget. Bl.a. har Google begyndt at vise logo rich snippet i deres Structured Data Testing Tool, hvilket kan tyde på, at der i fremtiden vil blive vist logoet fra ens Google+ brand side i SERP, ligesom Authorship gjorde tidligere. Det er dog vigtigt at slå fast, at dette endnu ikke vises i SERP, men at det kunne tyde på, at det er Googles intention i fremtiden.

rel=publisher er utrolig nemt at opsætte. Du kan vha. WordPress SEO by Yoast nemt opsætte det. Gå ind under “SEO” > “Social”> “Google+”, og indsæt herefter URL-adressen på din Google+ side.

Husk derudover også at tilføje et link til din hjemmeside fra din Google+ side. Det gør du inde via din Google+ side > “Om” > “Links”. Her skal du så tilføje URL-adressen til din hjemmeside ud for “Website”.

Du kan evt. teste om det er opsat ordenligt vha. Googles Structured Data tool. Her kan du indsætte URL-adressen på din hjemmeside, og hvis den siger “Markering af udgivelsen er bekræftet for denne side” lidt længere nede på siden, er det opsat rigtigt.

Vær opmærksom på, at der lige kan gå lidt tid før det kan ses i tool’et, eller/og du lige skal slette din cache.

Mobilvenligt design

Flere og flere begynder at bruge mobile enheder, som fx smartphone, tablets mv. og Google har faktisk været ude og nævne, at “mobile search volume may exceed desktop search volume by the end of 2014″. Og i takt med denne udvikling, er det derfor utrolig vigtigt, at din hjemmeside fungerer ordenligt på mobile enheder. Udover at dette er vigtig for din sides brugervenlighed og derved konvertering, har dette faktisk også en betydning mht. SEO. Her tænkes der især på følgende

• Brugeradfærd. Google vil gerne sende sine besøgende hen til de rigtige hjemmesider. Når en person derfor kommer ind på din hjemmeside, og derefter hurtigt vender tilbage til SERP (det såkaldte pogo-stick problem), er det noget Google registrerer som et dårligt signal, og det har en negativ indflydelse på din placering i SERP.
  Har du et site som ikke fungerer særlig godt på mobile enheder, vil ca. 61 % af dine mobile besøgende går tilbage til SERP for at finde en anden hjemmeside som fungerer bedre på mobile enheder. Din bounce rate vil derfor stige, og dine rankings vil falde.
• Rankings i mobile søgeresultater. Google har selv været ude og sige, at hjemmesider med mobilvenligt design ranker højere i søgeresultaterne på mobile enheder ift. hjemmesider der ikke er mobilvenlige. Og med den store stigning der er i brugen af mobile enheder, kan det have en stor betydning for dit besøgsantal og omsætning i fremtiden.

Hvordan bliver mit site mobilvenligt?

Der findes umiddelbart to måder hvorpå du kan gøre dit design mobilvenligt. Den ene metode er at lave en mobilversion af dit site, som bruges når folk besøger din hjemmeside fra en mobilenhed (fx ligesom DBA har m.dba.dk). Den anden mulighed er at implementere responsive design. Responsive design betyder kort sagt, at din hjemmeside justerer sig den til den skærmstørrelse der bruges. Hvilket betyder, at du uafhængigt af din enhed (fx smartphone, tablet mv.) kan bruge den givne hjemmeside. Du kan på nedenstående billede se hvordan dette indlæg justere sig til den skærmstørrelse der bruges (i dette tilfælde en HTC smartphone med Opera browser).

I langt de fleste tilfælde er responsive design den bedste løsning, da der er nogen helt komplementære ulemper ved mobilversion (hvoraf duplicate content og det, at du nu har et nyt site du skal linkbuilde til – da du har oprettet et subdomæne, m.dinhjemmeside.dk – er de to største ulemper).

Der er dog visse tilfælde hvor en mobilversion er at foretrække. Det er enten, hvis du har et meget stort site, som fx BT, hvor der er så meget indhold/billeder mv., at det er svært at få det hele med i responsive design. Og derudover ved komplicerede hjemmesider, som fx DBA, Facebook mv. Men i alle andre tilfælde er responsive design at foretrække.

Har dit design ikke allerede et responsive design (det har de fleste nyere WordPress temaer), har Jacob Worsøe skrevet en rigtig god guide til hvordan du implementere responsive design i 3 nemme trin. Synes du hans guide bliver lidt for avanceret, kan du også bare bruge plugin’et WordPress Mobile Pack.

Hastighedsoptimering

Din hjemmesides hastighed har ikke kun en indflydelse på din brugervenlighed, men også for din placering i SERP. Google har selv været ude og sige, at hastigheden har en indflydelse på din positionering i SERP – og når Google selv er ude og siger det, er det noget man skal tage seriøst.

Bruger du WordPress kan du især opleve hastighedsforbedringer ved brug af et Cache plugin. Af de plugin jeg kan anbefale, er WP Super Cache og W3 Total Cache. Der er ingen tvivl om, at W3 Total Cache er det bedste plugin til at øge hastigheden på din hjemmeside, men det er også det mest avancerede. Og for mange vil det nok være et for avanceret plugin at opsætte. Dog kan du her læse hvordan du kan få en til at opsætte plugin’et for dig for blot $10.

Er du ikke villig til at betale for det eller selv kaste dig ud i det, vil jeg anbefale, at du prøver WP Super Cache. Det er meget enklere. Du kan herunder se hvordan du skal opsætte det.

WP Super Cache

Det tager ikke meget mere end 2-3 minutter at opsætte WP Super Cache. Du skal installere det og aktivere det, også derefter gå ind under Indstillinger – WP Super Cache.

Check herefter ”Caching On (Recommended)” og tryk ”Update Status”.

Nu skulle det gerne være aktiveret på din hjemmeside – du kan evt. trykke på ”Test cache”, hvis du vil se om det er opsat korrekt. Gå nu herefter ind i ”Advanced” og vælg ligesom nedenstående billede. Altså check ud fra:

• Cache hits to this website for quick access
• Use mod_rewrite to serve cache files
• Compress pages so they’re served more quickly to visitors
• Don’t cache pages for known users
• Cache rebuilds. Serve a supercache file to anonymous users while a new file is being generated.

Ønsker du endnu hurtigere hjemmesider, er der også lige nogle andre ting du kan gøre.

Minimere HTTP anmodninger

Når brugere besøger din hjemmeside, skal browseren anmode browseren de tilsvarende filer der skal vises, deriblandt CSS filer, Javascript og billeder. Desto flere filer der er, desto langsommere vil din hjemmeside være. For at minimere disse HTTP anmodninger, kan du fx minimere antallet af dine plugins. Er der plugins som du egentlig ikke har behov for, eller som i stedet kan indsættes direkte i koderne, så få det gjort. Det kan fx være plugins som social delings plugin, kontaktformulars plugin og lignende. Har du plugins som ikke er aktiveret og som du ikke bruger, så få også dem slettet. Du kan også bruge pluginet P3 (Plugin Performance Profile) til at tjekke, hvilket af dine plugins som bruger allerflest ressourcer.

Content Delivery Network (CDN)

Du kan også bruge et Content Delivery Network (CDN) til at øge hastigheden på din hjemmeside. Et CDN tager alle dine statiske sider (billeder, CSS, Javascript mm.) og lader dine besøgende downloade det hurtigst muligt fra en server der er placeret så tæt på dem som muligt. Der findes både gratis og betalende service, og du kan her se en oversigt over 14 Content Delivery Network.

Komprimering af billeder

Mange uploader deres billeder meget større end, hvad de egentlig har brug for. Det kan øge loadings tiden gevaldigt – så vær derfor sikker på, at du har komprimeret billedet til den størrelse, som du skal bruge inden du uploader det på din hjemmeside. Det kan du bl.a. bruge en service som Kraken.io til. Du kan her se en guide til, hvordan du opsætter Kraken.io på en WordPress hjemmeside.

Database optimering

Din database kan godt trænge til at blive ryddet op én gang i mellem, da det kan forbedre loadingtiden. Du kan bruge et plugin som WP-Optimize til det, som ikke tag mere end 2 min. at bruge. Ellers kan du her læse hvordan du yderligere kan få ryddet op i din database.

Rich snippets

Rich snippets er en måde at tilføje ekstra information i søgeresultaterne. Det kan fx være en rating, billeder, antal kalorier i en opskrift eller som på nedenstående billede, informationer om Mick Øgendahls næste stand-up show mv.

Det smarte ved disse rich snippets er, at de kan øge sandsynligheden for, at folk trykker på dit søgeresultat i Google.

Hvis du vil se, hvordan du kan tilføje rich snippets til din hjemmeside, vil jeg anbefale dig at læse dette indlæg fra MorningTrain.

Validering

Det er begrænset hvor stor indflydelse dette har. Men har du mange valideringsfejl, kan søgemaskinerne få problemer med at crawle din hjemmeside. For at se, hvilke fejl de hjemmeside måske har, kan du bruge Validator.W3.

Indtast din webadresse i feltet, og tryk derefter ”Check”. Så vil den komme op med fejl og advarsler, og hvordan du kan rette dem. Der findes mere uddybende guide til, hvordan du løser de forskellige fejl (se fx denne 10 Common Validation Errors). Ellers kan du for et lavt beløb outsource denne opgave fx via oDesk.

Navigering

Ved visse temaer er navigeringsfunktionen ved kategori og blog siden sådan opbygget, at der blot står ”Ældre indlæg” eller ”Nyere indlæg”, ligesom billedet nedenunder.

Det kan gøre det vanskeligt for de forskellige søgebots og brugere at finde alle din ældre indlæg. Derfor kan det være en god ide at forbedre navigationen, hvilket du bl.a. kan med plugin’et WP-PageNavi. Det giver dig en mere overskuelig navigering.

Som det kan ses på billedet giver det en meget bedre og mere overskuelig navigering, ved at bruge tal som opdeling af de forskellige sider. Du vil som bruger nemmere kunne navigere igennem de forskellige indlæg, og det vil ligeså være gældende for de forskellige søgebots.

Duplicate Content

Kort fortalt er Duplicate content (duplikeret indhold) når det samme indhold forekommer på flere forskellige URLs. Dette er ikke så godt, da Google så har svært ved at vide hvilken side der er den oprindelige, og derved hvilke side der skal ranke.

Og WordPress er faktisk rigtig god til at lave duplikeret indhold, da de samme artikler fra starten både ofte forekommer på Forsiden, Kategorier, Forfattersiden mv. Du kan dog løse mange af disse duplikeret indholds problemer med Yoast’s plugin.

Det første du skal deindeksere er subpages og archives. Det gør du ved at gå ind under “SEO” og “Titles & Metas”, og afkrydse feltet ”Noindex subpages or archives”.

Herefter går du ind under “Taxonomies” og afkrydser de samme felter som billedet nedenunder.

Har du få indlæg på din hjemmeside vil jeg anbefale, at du også deindeksere dine kategorier. Har du mange indlæg og følger guiden om optimering af kategorier i dette indlæg – kan du sagtens indeksere dem, uden at få problemer med duplikeret indhold.

Bruger du Tags – hvilket jeg ikke kan anbefale – skal du deindeksere dem (eller i hvert fald bruge dem i et lille omfang). Ellers kan du få nogle seriøse problemer med duplikeret indhold.

Derefter skal du gå ind under “Andet”, og indstille det ligesom på billedet nedenunder.

Ingen, har du flere forfattere på din hjemmeside og de hver især skriver mere end 1 indlæg (og du følger guiden til optimering af forfatterarkiv) kan du godt indeksere dem. Dato arkiver skal du derimod deindeksere.

Afhængig af dit tema, kan du også have andre “Indlæg typer” eller “Taxonomies”, som fx “Portfolio Categories”, “Gallery”, som ligeså kan være en god ide at deindeksere.

Andre optimerings ændringer

Har du fået styr på de forrige ting, er du godt rustet ift. de mest basale on-page SEO tips. Her er der lidt bonus råd som også kan være en god ide at kigge lidt nærmere på (men først når du har fået styr på de forrige tips).

Døde links

Ved dødt link forstås et link som linker over til en side, indlæg, kategori mm. som ikke findes længere – og det kan både være interne links eller udgående links. Det er hverken god service for dine brugere eller søgemaskinerne. Brugerne vil blive irriteret over, at du linker til en side som ikke længere findes. Og søgemaskinerne ser heller ikke døde links på din hjemmeside som et godt tegn.

Bruger du WordPress, kan du bruge plugin’et Broken Link Checker til at finde døde links på din hjemmeside. Bruger du ikke WordPress, er der her nogen andre tools som du kan bruge til at finde døde links.

Udgående links

Det er en udbredt misforståelse, at du mister din Pagerank ved udgående links. Det er rigtigt, at du viderefører Pagerank ved udgående link, men du mister ikke din Pagerank. Fx har du en artikel som har Pagerank 2 og indeholder 10 links, så vil de sider som du linker til, dele værdien af den Pagerank din artikel har (altså 2 divideret med 10 i dette eksempel). Men din artikel mister ikke sin Pagerank, dens Pagerank vil stadig være 2.

Dog kan det skade dig at linke ud til spam/pornohjemmesider eller andre hjemmesider af meget lav kvalitet. Det bryder søgemaskinerne sig ikke om, og er et dårligt signal at sende til dem. Samtidig kan det at linke ud til autoritære og relevante hjemmesider faktisk have en positiv indflydelse. Ikke nok med, at søgemaskinerne nemmere kan identificere hvad din hjemmesides emne er, det øger også din hjemmesides tillid og kvalitet set fra søgemaskinernes øjne (ja, egentlig også for dine brugere). Og der er også andre fordele ved at have udgående links, som fx at det kan hjælpe dig til at opbygge et netværk med fx andre bloggere mm.

Dermed ikke sagt, at du nu bare skal fylde dine sider og artikler med udgående links til fx Wikipedia, Facebook mm. bare for at have udgående links. Nej, du skal linke ud, når det er relevant for dine brugere.

Interne links

På samme måde som det kan være en god ide at linke ud til andre relevante hjemmesider, er det på samme måde en god ide at linke til andre relevante sider på din hjemmesider. Da det for det første gør det nemmere for de forskellige søgebots at crawle din hjemmeside, og på samme måde er den god måde at sprede linkjuice rundt på de forskellige sider (og mest linkjuice hen til de vigtigste sider). Samtidig hjælper det Google til at identificere hvad dit indhold handler om.

Du kan i dette indlæg, se hvordan du kan forbedre din interne link struktur vha. af værktøjet A1 Website Analyzer.

Relaterede indlæg

Du har nok set disse ”Relaterede indlæg” før (ligesom på billedet nedenunder).

Der er faktisk flere fordele ved at have sådan en. For det første forbedrer det hjemmesidens interne linkstruktur, og gør det nemmere for søgemaskinerne at finde gamle indlæg på din hjemmeside. Men derudover vil det få din bounce rate til at falde, hvilket også kan have en positiv indflydelse mht. SEO. Og sidst men ikke mindst, vil det øge brugervenligheden på din hjemmeside.

Der er visse temaer som har denne funktion indbygget fra starten. Men de temaer der ikke har det, kan du bruge WordPress plugins som WordPress Related Posts, eller Related Post for WordPress hvis du manuelt vil vælge de relaterede indlæg.

På samme måde er det også en god ide at have “Relaterede produkter” på webshops, hvilket du nemt kan sætte op hvis du bruger WooCommerce. Ellers kan du bruge dette plugin, hvis du ikke bruger WooCommerce.

Do-follow/No-follow

Visse temaer bruger fra starten No-follow links til bl.a. interne links og til dine sociale medier. Gør dit tema det, skal du have ændret det til Do-follow links. Ved at have no-follow på dine interne og sociale links, fortæller du faktisk søgemaskinerne, at du ikke kan anbefale dem dine andre sider eller dine sociale medier.

Bruger du Google Chrome kan du hurtigt tjekke om du har no-follow tag på dine interne eller sociale links. Højreklik på et tilfældigt internt link på din hjemmeside og tryk på ”Vis detajler om elementet”. Herefter kigger du nede i koderne, og ser om der er tilføjet et no-follow tag.

I ovenstående eksempel er der ikke tilsat et no-follow tag. Ellers vil linket se således ud:

Uden no-follow tag:

<a href="http://wordpress.org/extend/plugins/p3-profiler/" target="_blank">
P3 (Plugin Perfomance Profiler)</a>

Med no-follow tag:

<a href="http://wordpress.org/extend/plugins/p3-profiler/" target="_blank" 
rel="nofollow">P3 (Plugin Perfomance Profiler)</a>

Er der et no-follow tag, skal du ind i koderne og rette det (hyr evt. en fra oDesk til det, hvis du ikke selv kan finde ud af det). Du kan bruge samme metode, når du skal tjekke dine sociale ikoner.

Vigtige fagudtryk

Der er et par fagudtryk som er brugt i artiklen, og du kan læse dem nedenunder, hvis du ikke helt ved hvad de betyder.

• On-Page SEO: On-Page er kort sagt den søgemaskineoptimering som du kan foretage inde for domænets rammer. Dvs. optimering af egen hjemmeside.
• Off-Page SEO: Modsat er Off-Page SEO den søgemaskineoptimering som du kan foretage dig uden for domænets rammer. Det vil sige indgående links, sociale medier mm.
• SERP: SERP står for Search Engine Results Page, og er et udtryk for de søgeresultater der dukker op ved en given søgning. Søger du fx efter ”SEO” i søgemaskerne, er den side du ser, søgemaskinens ’Results Page’.
• CTR: CTR angiver, hvor mange brugere der har klikket på et link ift. antallet af visninger af linket (også kaldt klikrate på dansk). Har du en CTR på 5 % vil det sige, at 5 ud af 100 har klikket på dit link.
• Bounce: Et bounce er, når dine brugere forlader din hjemmeside efter kun at have set én side. Mht. SEO kan det have en negativt effekt, hvis en besøgende fra SERP vælger din hjemmeside, men hurtigt bouncer tilbage til SERP, og derefter vælger et anden hjemmeside (da det er et direkte signal for søgemaskinerne om, at dit site måske ikke er relevant for det søgeterm).
• Orphan pages: Orphan pages kan oversættes direkte til “forældreløse sider”. Det udtryk dækker over sider, som der ikke linkes til fra andre sider på websitet. Disse er søgemaskinerne ikke så glade for, da disse ikke anses for at være en naturlig del af websitet.
• Redirect: En redirect fortæller søgemaskinerne, at en gammel URL adresse ikke længere eksisterer og permanent er blevet flyttet. På den måde flytter man styrken fra en gammel side over til en ny, i form af PageRank og Page Strenght.
• Linkjuice: Linkjuice er et udtryk for den værdi et link giver det website som der linkes til. Hvor meget linkjuice der overføres afhænger til dels af, hvor meget linkjuice det website der linker fra selv har, og hvor relevant linket er.
• Universal Search: Når du søger almindeligt i Google, kommer der ofte billeder, videoer, lokale søgning (Google Maps) og lignende op. Dette kaldes Universal Search.
• PageRank: PageRank er en værdi, som tildeles hver indekseret side i Googles søgeresultater. Den er bl.a. baseret på antallet af indgående links.
• Google Panda: Google Panda er en stor og omfattende algoritme opdatering fra Google, som første gang blev lanceret i februar 2011 (siden da, har der været masser af opdateringer). Opdateringens hovedmål var at fjerne hjemmesider af lav værdi fra SERP.
• Google Penguin: Google Penguin er ligeså en stor opdatering fra Google, som blev lanceret den 24. april 2012. Den har modsat Panda, mere kigget på hjemmesiders Off-Page SEO. Og straffet hjemmesider som fx har overtrådt Google’s Webmaster Guidelines, brugt Black-SEO eller lignende. Interflora er et eksempel på et stort brand, som er blevet straffet af Google.
• Interne link: Et internt link er et link på en hjemmeside, som linker over på noget indhold på samme hjemmeside.
• Indgående link: Et indgående link er et link, som linker fra en ekstern hjemmeside til din hjemmeside.
• Udgående link: Et udgående link er et link, som linker fra din hjemmeside og ud til en ekstern hjemmeside.

Afrunding

Skal du søgemaskineoptimere din hjemmeside (hvilket du skal), er on-page SEO det allerførste du skal have styr. Og det er de mest basale som først skal implementere. Og skal du op på 1. første pladsen i SERP på et givent søgeord, er det vigtigt, at du implementere mange eller alle disse råd på din hjemmeside.

Men du kan heller ikke forvente, at du vil erobre de første pladser ved blot at indføre disse råd. Det er stadig (meget!) vigtigt, at du stadig skriver indhold med høj kvalitet, skaffer dig links fra store og autoritære hjemmesider og ikke mindst hele tiden holder dig orienteret om søgemaskineoptimering. For søgemaskineoptimering er en løbende proces, og det der kan være godt at gøre i dag, kan måske være dårligt at gøre i morgen.

Derfor udvælg der nogle blogs som du kan følge, som du ved der kommer med opdaterende nyheder om søgemaskineoptimering. Jeg har skrevet en oversigt over de blogs som jeg følger, som jeg ved er opdateret med de seneste tips om søgemaskineoptimering. Du kan se oversigten her: Søgemaskineoptimering (SEO) ressourcer.

Derudover kan jeg også anbefale dig at hente denne e-bog. Da den kan hjælpe dig med den lidt mere tekniske SEO-analyse.

Men du vil generelt være godt stillet ift. SEO, hvis du implementerer disse tips. Har du nogle spørgsmål eller noget at tilføje, så skriv det endelig nede i kommentar feltet.