Note: See English version here: 8 SEO Expert about Link Building for affiliates.
Jeg har tidligere på året spurgt 10 personer med viden inde for SEO og affiliate hvordan de udførte eller ville udføre linkbuilding til Affiliate hjemmesider; du kan læse indlægget her. Med over 150 plus’er på Google+, blev indlægget hurtigt rigtig populært, faktisk så populær at selv Jon Cooper delte den på Twitter.
Senere hen var der flere danske personer, med viden inde for SEO og affiliate, som sagde, at de ikke havde set min forespørgsel, og at de gerne vil have deltaget i den, hvis de havde set forespørgslen fra mig. Og derfor begyndte jeg at lege lidt med tanken om at lave en version 2 af indlægget.
Men i stedet for at spørge 10 nye danskere, kunne det måske være sjovt i stedet for at spørge udenlandske eksperter, som fx Jon Cooper mv. Så jeg gik i gang med at spørge de forskellige, og heldigvis ville rigtig mange af dem rigtig gerne deltage. Så her har du version 2.0 af Linkbuilding for affiliate hjemmesider med de samme spørgsmål som den sidste artikel, dog med 8 nye personer (7 udenlandske og 1 dansk person i form af Henrik Bondtofte).
Samtidig har Sasa Kovacevic fra Alor.dk været så venlig at oversætte hele indlægget til dansk. Det kan dog være lidt svært at oversætte sådan nogen artikler som denne, da der er mange fagudtryk som kan være svære at oversætte. Så har du ingen problemer med engelsk, kan det anbefales at læse den engelske version (du kan finde linket til den øverst oppe i dette indlæg).
Du kan nedenunder “hoppe” til en person, hvis svar du gerne vil læse, hvis du ikke vil læse alle rådene.
Hop til
Jason Acidre | James Norquay | Ross Hudgens | Jon Cooper | Brian Dean | Chris Dyson | Henrik | James Agate
Jason Acidre
Jason Acidres blog er en af de blogs, som jeg ivrigst har fulgt den seneste tid; det er simpelthen bare en af de bedste linkuilding blog lige i øjeblikket. Jason har en kreativ tilgang til SEO/linkbuilding, som jeg har været meget inspireret af. Du kan følge ham på hans blog Kaiserthesage og Google+/Twitter.
1. Hvilke slags links vil du anbefale affiliate marketers, at de skal fokusere på mht. link building?
Det er åbenlyst, at søgemaskinerne (især Google) vægter brands, der på den ene eller anden måde eliminerer de små affiliate hjemmesider fra søgeresultaterne, alt imens de tilføjer flere og nye ændringer til deres ranking-algoritmer.
Baseret på baggrund af dette mønster er det vigtigt for enhver type hjemmeside/forretningsmodel at fokusere mere på at bygge brand-signaler sådan, at der kommer en bedre brand-tilstedeværelse online.
Links, der i disse dage er vigtige for affiliate-sites, er altså:
- Flere brand-links. Exact-match og delvis match domæner er allerede på Googles radar, så at arbejde på branding til dit affiliate-site er en af de bedste måder, hvorpå man virkelig kan overleve indenfor affiliate marketing.
- At få mere indhold og intern linkbuilding til dit site. Begynd at lav indhold, som giver andre mennesker gode grunde til at søge, dele og linke til det. Det er også vigtigt at arbejde sammen med andre forfattere/udgivere i din niche.
2. Lad os sige, at du havde et affiliate side der sammenligner mobiltelefoner. Kom med et/flere eksempler på et link du vil prøve at skabe til siden?
De to ting, som jeg primært vil fokusere på, er:
-
At arbejde sammen med andre tech-blogs (som søger bidragsydere til deres sites) og blive ekspert inde for det område. På den måde kan du blive ved med at blive set af deres læsere (og værdien af de links, som du får mulighed for at få, er langt større end et en-gangs gæsteindlæg).
-
Skabe omfattende indhold. Ikke bare de der basis produktsammenligninger; jeg vil helt sikkert tilføje mine egne tanker omkring produktet, hvor jeg fx inkluderer videoanmeldelser, billeder, kommentarer på andre anmeldelser osv…
James Norquay
James bor i Australien og har arbejdet med SEO for store virksomheder siden 2007, og er har bl.a. skrevet artikler for Search Engine Land, Moz.com, Search Engine Journal og et hav af andre sites. Du kan finde ham på Backlinks.com.au og du kan her følge ham på Twitter/Google+.
1. Hvilke slags links vil du anbefale affiliate marketers, at de skal fokusere på mht. link building?
Jeg vil sige, at der findes to typer af affiliate-sites. Der er dem, som fokuserer på at bygge langsigtede sites, og dem, der bygger sites med Black Hat i baghovedet, og godt kan lide at starte en ny hjemmeside hver måned. Jeg respekterer begge stilarter, for jeg kan se fordele og ulemper ved begge. Jeg arbejder selv mere med langsigtede hjemmesider, og nogle strategier, som jeg vil anbefale til dette, er bl.a.:
- Links i gæsteindlæg er stadig værdifulde i mine øjne, hvis hjemmesiden ikke aktivt reklamerer, at de laver gæsteindlæg. Jeg ville også fokusere på niche specifikke kvalitets sider.
- Broken linkbuilding er stadig en god taktik, der virker effektivt. Et tool jeg har brugt for nyligt er Domain Hunter (gratis værkstøj) – det er et godt værktøj til at finde ”ødelagte” links og udgået domæner med mange kvalitets links.
- Link research på konkurrenternes hjemmesider er stadig 100 % effektivt. Søg efter relaterede keywords ift. din hjemmeside, se hvem der klarer sig godt på Google, og så tjek deres linkprofil vha. værktøj som fx Ahrefs eller Majestic SEO.
- Niche kataloger af høj kvalitet har stadig fordele i mine øjne; hvis du skal betale for en tilmelding, viser det, at sitet er brugbart. Jeg vil altid undersøge domænets PR rank for at være sikker på, at det stadigvæk har Pagerank. Jeg interviewede en tidligere Google-ansat sidste år, som fortalte, at kataloger af høj kvalitet stadigvæk giver en effekt. Se interviewet her: An interview with an EXMember of Matt Cutt’s Search Quality Team!
- Egobait er stadig en god taktik, hvis det gøres rigtigt. Jeg laver altid Egobait lister vha. FollowerWonk og sigter efter folk, som kan relateres til min niche. Går jeg fx efter mobiltelefoner, så laver jeg en liste over de bedste 20 mobil bloggere og linker til dem alle, hvorefter jeg henvender mig til dem og siger ”tjek min artikel, du er på min top 20 liste”. Det er en nem måde at få links, social shares og ellers bygge stærke forhold på.
- Konkurrencer er også en gammel linkbuilding taktik, som er yderst effektiv. Man skal bare have en god præmie som f.eks. 5000 kr. i kontanter. Fortæl folk, at de skal uploade en video på Youtube fra deres site, og at de skal huske at linke tilbage til dit site, eller fortæl, at de skal tweete en bestemt besked med dit link, for at deltage i konkurrencen.
- Derudover har jeg et par venner, der tjener mange penge ved at hoste affiliatesites i USA. De har anbefalet mig at bruge under 1 % exact match ankertekster når der linkbuildes, og i korrelation med en god gang on-page SEO. Et godt værktøj til at tjekke ens anker tekster ratio, er Remove’en.
2. Lad os sige, at du havde et affiliate side der sammenligner mobiltelefoner. Kom med et/flere eksempler på et link du vil prøve at skabe til siden?
Jeg arbejdede i mobiltelefon-nichen i et par år og blev SEO ansvarlig hos Virgin Mobile Australia. Mobiltelefoner kan være en hård niche, eftersom kommissionerne er så høje for affiliate-sites. Selv hvis du har en stærk branded hjemmeside, kan det være svært. Det, vi fx gjorde for vores klient, var at lave en lidt anderledes linkbait, som skulle få links og sociale shares. Det var en ”Bloker din telefon, når du er fuld” webside app, så folk kunne gå til siden eller app’en og blokere deres telefon, hvis de skulle ud på en vild bytur, og ikke havde lyst til at sende en sms til fx ekskæresten. Denne effektive content marketing gav links fra 71 refererende domæner og 226 totale backlinks.
Generelt kan det fremme resultater med linkbuilding, hvis man bare er lidt kreativ og tænker anderledes.
Ross Hudgens
Ross Hudgens bliver kaldt for en “big thinker” inde for SEO og Link Building og har skrevet mange indlæg på bl.a. Moz.com, Search Engine Watch og derudover skriver han jævnligt på hans egen blog. Du kan her finde ham på Google+/Twitter.
1. Hvilke slags links vil du anbefale affiliate marketers, at de skal fokusere på mht. link building?
Affiliates skal bygge links, der passer til det indhold, de har på deres website. Jeg tror, at der er en del “disconnects” og det kommer til at forårsage problemer for dig – især som affiliate – i det lange løb. Ved at tænke over forbindelsen mellem indholdet på din side og indgående links, vil det sandsynligvis resultere i, at dit indhold vil blive belønnet i det lange løb.
2. Lad os sige, at du havde et affiliate side der sammenligner mobiltelefoner. Kom med et/flere eksempler på et link du vil prøve at skabe til siden?
Der er en masse interessant materiale, du kan skrive om, som blandt andet: telefon-udviklere (se dette eksempel om Apple: How Apple Gets At Home Workers to Work), telefonforbrug (lav en demografisk undersøgelse – 85% af alle 8-årige har en mobiltelefon) eller lav nogle meget dybdegående sammenligninger af et nyt produkt (hvordan Iphone 6’s kamera sammenlignes med andre professionelle linser)
Du kan også leje mange professionelle produkter billigt, hvilket giver dig nogle gode muligheder for at sammenligne telefonteknologien på markedet.
Jon Cooper
Jon Cooper har i en ung alder allerede etableret sig som Link Building ekspert og blev for alvor kendt ved udgivelsen af hans “Link Building Strategies – The Complete List” og “Link Building Course”. Du kan finde ham på PointBlankSEO og hans Google+/Twitter.
1. Hvilke slags links vil du anbefale affiliate marketers, at de skal fokusere på mht. link building?
Som altid, så er indholdbaseret links i opdateret indhold godt. Hvis du sigter efter dette, behøver du ikke have fokus på at få store mængder links, men bare nogle få velplacerede links på blogs, der er relevante, og som betyder noget. Fokuser på at finde blogs, som tilbyder mange gæsteindlæg, og invester i at skabe kvalitetsindhold til dem med det samme, så du giver dem et godt indtryk. Efterfølgende vil de højst sandsynligt tilbyde dig at bidrage med indhold løbende, og du har på den måde sikret dig en flod af kontinuerlige links.
2. Lad os sige, at du havde et affiliate side der sammenligner mobiltelefoner. Kom med et/flere eksempler på et link du vil prøve at skabe til siden?
Jeg ville skabe ressourcestærkt indhold om, hvordan man genbruger mobiltelefoner, fordi det ville være relevant og samtidig appellere til de miljøorienterede hjemmesider, hvor der er mange gode links at hente.
Brian Dean
Brian Dean er en forholdvis ny person som er dukket op i SEO verdenen, og som gør tingene lidt mere anderledes og har en kreativ tilgang til SEO. Du kan finde ham på Backlinko.com og på Google+/Twitter.
1. Hvilke slags links vil du anbefale affiliate marketers, at de skal fokusere på mht. link building?
Jeg tror, at affiliate skal bygge de samme typer links, som en mursten og mørtel virksomhed skal gøre: relevante links fra autoritære hjemmesider i din niche. Jeg tror ikke, at affiliates skal køre deres hjemmeside meget anderledes end andre. Affiliate kommissionerne er blot en måde at tjene penge på trafikken. Kommissionen skal altså ikke bestemme, hvordan du bygger eller promoverer dit site.
Tag fx mit eget affiliate site. Jeg laver den samme form for linkbuilding, som jeg også laver for backlinko.com: Broken linkbuilding, gæsteindlæg, infografiker osv.
2. Lad os sige, at du havde et affiliate side der sammenligner mobiltelefoner. Kom med et/flere eksempler på et link du vil prøve at skabe til siden?
Den første ide, som jeg kom på var “Infografik”. Alle nicher er forskellige, og de har alle forskellige muligheder for linkbuilding. Tag mobiltelefon-nichen – denne har en masse autoritære sites, og de har stort set alle brug for noget nyt indhold. Kan du lave en rigtig god infografik om mobiltelefoner og kræft, eller underlige måder folk bruger deres telefoner på, så vil du helt sikkert opnå gode resultater med links tilbage til dit eget site.
Jeg ville også overveje at lave et interaktivt flowchart eller værktøj, som hjælper folk med at finde den mobiltelefon, der passer bedst til deres stil og forbrug. Den kunne fx starte med ”Hvad er dit budget?” og så kan de vælge ”Mindre end 2500 DKK”, ”Mellem 800 – 2500 DKK” osv. Dernæst ville jeg spørge dem, hvor meget de bruger deres telefon, deres foretrukne operativsystem osv. Når jeg så har gjort dette, ville jeg kontakte alle i telefonsites-nichen og bede dem linke til mit brugbare værktøj.
Chris Dyson
Chris Dyson er SEO konsulent, og hjælper diverse hjemmesider med Content Marketing, SEO og Link Building. Du kan finde ham på hans blog/hjemmeside TripleSEO, hvor han skriver rigtig mange gode indlæg, og på Google+/Twitter.
1. Hvilke slags links vil du anbefale affiliate marketers, at de skal fokusere på mht. link building?
Den første strategi, som jeg vil anbefale er linkbait. Store virksomheder kæmper med at reagere hurtigt på aktuelle nyheder på grund af komplekse juridiske og tekniske strukturer.
Affiliates har derimod mulighed for at skabe indhold, som kan skubbe grænserne længere end noget stort site eller virksomhed nogensinde vil kunne. Bare se på nogle af de produkter, Wish har skabt, som fx ”et besøg på 10 Downing Street” eller deres Valentinsdag-tilbud om at komme i “The Mile High Club“. Begge fik links fra nogle meget højt profilerede websites og dynger af sociale delinger.
For at skabe ekseptionelt linkbait og samtidig få links retur skal du virkelig forstå din målgruppes mindset. Det næste område, jeg vil se nærmere på, er at hjælpe andre webmastere og på den måde få dit navn kendt i branchen. Taktikker som broken-linkbuilding eller fixe hackede sites er gode måder at opbygge god karma på, og med lidt held få links ud af det.
2. Lad os sige, at du havde et affiliate side der sammenligner mobiltelefoner. Kom med et/flere eksempler på et link du vil prøve at skabe til siden?
10 grunde Android-telefoner er overlegen i forhold til iPhone – Apple har hundredvis af fan blogs, og der er en masse af Android blogs derude også. Sæt disse to ‘fællesskaber’ op i mod hinanden er altid en god taktik til at drive trafik og links til ens hjemmeside.
Efter jeg havde udgivet indlægget ville jeg starte med at e-maile en flok Android bloggere og bede dem om at dele og kommentere indlæg. Når jeg havde et par kommentarer fra Android fans vil jeg så e-maile ud til Apple bloggerne.
Du kan også prøve newsjacke aktuelle begivenheder. Et stort event de seneste uger var PRISM – så skab indhold såsom en infografik om “spionage” og “safety” ville virkelig fungere godt lige nu, og bør få en masse eksponering fra de store teknologiske sites.
Hvem lytter til dine opkald og læser dine SMS? – Der er en masse data derude om måder hvorpå folk kan hacke sig ind på ens mobile enheder, så prøv at samle det hele sammen med en godt overskrift og nogle praktiske tips; det vil gå rent hjem.
Henrik Bondtofte
Henrik Bondtofte har arbejdet med online markedsføring siden 2004, og er en af Danmarks førende mht. SEO og linkbuilding. Derudover er han ejer af Bondtofte.dk, og du kan her finde ham på Google+/Twitter.
1. Hvilke slags links vil du anbefale affiliate marketers, at de skal fokusere på mht. link building?
Det kommer helt an på scenariet, er det et website man ønsker at køre med i lang tid eller vil man blot lave nogle hurtige penge i en kort stund? Hvis man bare vil derop af, kan man lige så godt køre på med alle de metoder, vi ikke ellers ville anbefale, så som massebrug af splogs, kommentarlinks, artikelkataloger og den slags.
Jeg har selv for længst droppet det der med at lave midlertidige websites; i den lange ende, kommer man til at bruge alt for meget krudt på det. Det kan bedre betale sig at behandle sit affiliate website, som et hvilket som helst andet.
Jeg vil derfor foreslå, at man arbejder med samme slags links, som man ville gøre på ens webshop eksempelvis. Tricket med affiliate-websites er at opbygge websitet først, med en masse godt indhold, for derefter at begynde at arbejde med linkprofilen, inden man putter sine affiliate links på! Generelt set, er det de færreste der ønsker at linke til et affiliate website, medmindre det virkelig giver værdi og nogle nægter det bare helt konsekvent.
Udarbejd linkværdigt indhold, kombineret med lidt nemme links fra de bedste af de tilgængelige linkkataloger (der er under 20), links fra dine egne sociale bogmærkeprofiler og måske relevante websites du har i din portefølje. Gå herefter til værks og kontakt relevante websites og hør om linkbytte. Du kan eventuelt opsætte 1-2 websites om samme emne og tilbyde links tilbage fra disse.
2. Lad os sige, at du havde et affiliate side der sammenligner mobiltelefoner. Kom med et/flere eksempler på et link du vil prøve at skabe til siden?
Jeg har selv haft et større mobilwebsite, der støttede jeg blandt andet Wikimedia Foundation med 1.000 dollars, for at få et link. Wikimedia Foundation er dem der står bag Wikipedia og det website feedede mit affiliatesite med trust i en lang periode, hvilket gjorde det mindre tilbøjeligt til at bukke under for eventuelle linkpenalties. Det koster for resten 10.000 dollars nu at komme på sustainable donors liste, så det tip er ikke helt så aktuelt mere, men der findes masser af lignende websites, du kan akkumulere noget trust fra.
Derudover ville jeg lave mine normale linkanalyser og finde relevante linkmuligheder (læs: sider om telefoni), udarbejde en kontaktliste og så køre e-mail outreach på dem, kombineret med telefonopkald til ejerne af de stærkeste websites, rent linkmæssigt.
Et andet tip kunne være at oprette landingssider for de forskellige mobiltelefonmodeller og lade dem linke ind til mit mainsite. Her ville jeg vælge et par EMDs til formålet, noget god tekst og et lækkert tema, så siderne kan stå for sig selv. Det vil sige, flere positioner i søgeresultaterne, større chance for konverteringer og relevante links til mainsitet. Jeg ville så bygge lidt ekstra links, til landingssiderne så de kan ranke og overføre mere værdi til mainsitet.
James Agate
På trods af hans forholdvis unge alder grundlagde James Agate SkyrocketSEO tilbage i 2010, som bl.a. tilbyder Linkbuilding, og i alt har 8 ansatte. Her skriver James også nogen rigtig gode blogindlæg, som jeg virkelig har lært meget af. Følg ham også på Twitter/Google+.
1. Hvilke slags links vil du anbefale affiliate marketers, at de skal fokusere på mht. link building?
Som linkbuilding firma arbejder vi med en række super-affiliates og deres linkbuilding. Vi ser derfor faktisk begge ender af spektret i den forstand. Hvor nogle af vores kunder er meget forsigtige, mens andre er meget aggressive og så er der dem, der måler risikoen i forhold til deres sites stabilitet i branchen.
Jeg tror at vejen til succes – som en affiliate indenfor organiske søgninger – afhænger af et par bestemte ting: Lad vær med at være 100 % afhængig af Googles trafik, fokusere dine kræfter omkring en specifik niche eller en håndfuld nicher (men lad vær med at sprede dig selv for tyndt ud) og hav en tostrenget strategi til hjemmesidens opbygning/SEO/linkbuilding. Nogle af vores mest succesfulde affiliate kunder har hjemmesider, som kræver lav vedligeholdelse og som er hurtige at sætte op. Vi er autoriseret til at give den gas med linkbuilding (mest tier-linkbuilding), og overskuddet bruger de til at skabe en langsigtet og mere legitim hjemmeside.
Hvis mafiafilm har lært mig en ting, så er det, at ulovlige forretninger betaler sig her og nu, men ikke på lang sigt. Naturligvis er linkbuilding ikke ulovligt, men at erkende at de ”beskidte tricks” ikke holder længe, og at man er fornuftig med de penge der tjenes, er en meget vigtig ting.
Jeg er klar over, at jeg kom væk fra det oprindelige spørgsmål, men jeg ville blot illustrere, at den type linkbuilding, jeg anbefaler, er meget situationsbestemt. Ærligt, så har vi hjemmesider, hvor vi forsøger at lave rene white-hat linkbuilding-aktiviteter (gæsteindlæg og content marketing), og disse går selvfølgelig langsommere i form af vækst i omsætningen, men på længere sigt har de mere potentiale, i forhold til vores andre sites, som vi bombarderer med næsten enhver form for links til at teste i det daglige. Disse risiko-sites giver profit på kort sigt, som vi bruger til at investere i de mere langsigtede projekter.
Diversitet er nøgleordet, men når det kommer til at bygge links, skal du være meget omhyggelig med din linkprofil.
2. Lad os sige, at du havde et affiliate side der sammenligner mobiltelefoner. Kom med et/flere eksempler på et link du vil prøve at skabe til siden?
Det er et meget svært spørgsmål, hvis jeg skal være ærlig for dig, da det afhænger af, hvad min intention med siden er.
Lad os antage at jeg har en affiliate-site om mobiltelefoner, og denne vil jeg beholde på lang sigt. Så vil jeg helt sikkert gå efter at lave indhold, hvor der er et stort incitament til at linke tilbage til mig. Når alt kommer til alt, så er det nok kun dem, som selv har sider om mobiltelefoner – altså mine konkurrenter – som kan linke tilbage til mig. Derfor bliver jeg nødt til at lave ekstraordinært godt indhold, hvis jeg skal have nogle links ud af det.
I dette tilfælde bliver jeg nødt til at gå udenom min sædvanlige taktik og prøve at producere et stykke indhold kombineret med rækkevidde for at komme ud til et bredere publikum. På et simpelt niveau kunne dette være en solid guide om mobilløsninger til virksomheder (små virksomheder med et par medarbejdere og telefoner, som er interesseret i at få en bedre forståelse for skjulte gebyrer, velegnede mobilhåndsæt, smarte måder at spare penge på regninger og den slags ting, som redaktører af små hjemmesider er interesseret i at få fingrene i fra en ekspert som mig). På et mere avanceret niveau ville jeg lave et tidsbaseret stykke indhold, som passer som linkbait til bloggere eller pressen – mobiltelefoner er i alles hverdag, så lidt saftig research kan føre til en masse presse, uanset om det er overraskende materiale eller noget mere lethjertet som: 75% of bruger deres mobiltelefon på toilettet.
Tak for en super fed artikel! Jeg er selv lige påbegyndt linkbuilding, i starten gjorde jeg det hele manuelt men efter noget tid er det endt med at jeg har købt en del links.
Har i nogen erfaringer med køb af links, hvis ja så vil jeg meget gerne have forslag til hvor jeg kan købe nogle flere, da det har givet rigtig godt!
Mvh
Kristian
Hej Kristian
Tak for dit spørgsmål og glad for, at du kunne bruge indlægget.
At købe links er imod Googles retningslinjer, så der er ret stor sandsynlighed for, at dit site vil blive straffet af Google, hvis du køber links. Derudover er det ofte lav-kvalitets links, som du får via sådanne “SEO-Pakker”, hvorfor jeg på ingen måde kan anbefale at købe links.
Hav en forsat dejlig dag :-)