Mit bidrag til konkurrencen Affiliate DM 2012 er hjemmesiden Billigste-Internet.dk – som bl.a. sammenligner pris, hastighed mv. på de danske ADSL – og Mobilt bredbånds udbydere. Affiliate DM er kort sagt en konkurrence som går ud på, at den person som først tjener 50.000 kr. i overskud på sin hjemmeside – via fx Adsense og Affiliate – har vundet.
Selvom der kun er gået lidt over en måned ser besøgsantallet og indtjeningen fornuftigt ud indtil videre. Hjemmesiden har ca. 30 unikke besøgsantal om dagen (jf. nedenstående grafik), og har haft godt og vel ca. 1.000 unikke besøgende den seneste måned. Hjemmesiden var kort nede den 5. oktober – derfor hakket i grafen.
Dog kommer en del af trafikken fra hjemmesider som AffiliateDM (ca. 10 %), Udvikleren (ca. 6 %), Amino (ca. 3 %) mv. som må siges at være trafik der ikke er særlig konvertibel.
Indtjeningen har indtil videre været 780 kr. på 3 leads – med en utrolig dårlig CTR. Dog er CTR’en ret misvisende da jeg som sagt har fået meget ukonvertibel trafik, som måske har trykket på linksene uden intentioner om at købe noget. Samtidig har jeg også selv klikket en del gange på linksene, for at se om de virkede mv.
Jeg har haft relativt få udgifter. Da jeg er heldig, at jeg har en grafisk designer som er tilknyttet min hjemmeside WPMaker. Hvilket har betydet, at han har kunne lave et super fedt logo og Facebook grafik til mig for blot 150 kr. Jeg har altså selv stået for resten.
Så på nuværende tidspunkt, har jeg et overskud på 530 kr. (da domæne og hosting ikke bliver talt med som udgift).
Jeg har en del planer for fremtiden, som skal realiseres. For det første skal jeg have en bedre placering på visse søgeord i Google. På nuværende tidspunkt har jeg fin placering for søgeordene “Billigste Internet” (nr. 2) og “Billigt Internet” (nr. 3).
Dog er der også nogen andre søgeord, hvor jeg vil have en bedre placering. Søgeordene “billig internet” og “billige internet” ligger jeg på side 1, men forholdsvis langt nede. De skal forbedres. Og derudover kunne jeg godt tænke mig en god placering på søgeordene “billigt bredbånd” og “billigste bredbånd” – og det bliver slags sværere. Dog mener jeg at disse søgeord er så relevant for min side, at der skal kæmpes for dem.
En af de strategier jeg har valgt at lave, er nogen super lækre videoer. Se bl.a. Billigste-Internet’s Youtube Kanal. Disse videoer har en fin placering i Google søgeresultater, da de bliver publiceret på store autoritære sider som Youtube og Vimeo. Jeg har dog “kun” nået at lave 4 videoer indtil videre, men min plan er helt sikkert at få lavet flere – da jeg mener, at der er så mange fordele ved at lave disse videoer.
En af mine andre planer, er, at jeg skal have “revolutioneret” mine sammenligningstabeller. På nuværende tidspunkt er de simpelthen for antibrugervenlige og klodset. Jeg er i gang med, at få lavet det om til 1 side (altså Mobilt Bredbånd som 1 side), hvor man så kan sortere i de forskellige udbydere, fx efter pris, hastighed, beliggenhed mv. Lidt ligesom mp.dk har. Det vil gøre det langt mere brugervenligt, og forhåbentligt øge leads antallet.
Derudover skal der bare skrives flere indlæg, flere eksponerings kanaler og (forhåbentligt!) flere leads.
Hej Jonathan,
jeg ved ikke om du er opmærksom på det, men du har ikke valgt Eksakt i søgeordsværktøjet, og der er derfor reelt “kun” 480 søgninger på “billigste internet”, 2400 på “billig internet”, 1900 på “billigt internet” og 210 på “billige internet”.
Hvis du erobre første pladsen på billigt internet, så vil du i hvert fald have besøgende nok til at hive konkurrencen hjem anyway.
GL
Hej Rasmus,
Det har du self. fuldstændig ret i. Og det har jeg ikke været helt opmærksom på.
Men dog bibeholder jeg også mange gange de samme placeringer på de lidt mere fleksible søgninger, fx “Billigste Internet Danmark” mv.
Men du har ret i dit udsagn, og det er noget som jeg ikke lige har været opmærksom på.