Så er tredje måned overstået, og det er nu tid til 3. indtjeningsrapport for Billigste-Internet.dk. Denne måned har været en af de mere stille – både indtjeningsmæssigt og arbejdsmæssigt. Derfor bliver denne opdatering også en af de mere korte.
Hvad er der blevet lavet?
Som sagt – ikke det store. Jeg har haft travlt med diverse andre projekter. Men lidt er der da blevet skabt.
Der er blevet skrevet 4 nye artikler, hvor to af dem indeholder en infografik – som er blevet lavet i Picktochart. Derudover har jeg hyret en tekstskribent her fra November, som vil skrive 3 artikler om måneden til siden, og selv vil jeg skrive 3-4 artikler – så det vil give siden mere indhold, og gøre den mere aktivt. Og så har jeg fået skabt nogen naturlige links, som jeg (desværre) holder for mig selv.
Selvom der ikke er skabt det store, er besøgsantallet alligevel steget med næsten 30 pct. ift. Oktober måned. I november måned har der været lidt over 1.400 unikke besøgende (jf. nedenstående grafik) ift. sidste måneds 1.100 besøgende. Og derudover var der rekorddag den 1. november med 107 besøgende.
Lidt af boost’et i besøgsantal skyldes en øget trafik fra Affiliate DM – nok fordi jeg har ligget nummer 2. Denne trafik er ret ukonvertibel, og kan derfor ikke ses som et resultat af en øget indsats. Eller som noget vil resultere i flere leads. Men den primære skyld til stigningen i besøgsantallet skyldes en øget trafik fra Google, hvilket må antages at være positivt, da det (forhåbentligvis) er mere relevant trafik.
Men stigningen i besøgsantal har desværre ikke resulteret i en højere indtægt ift. sidste måned. Indtjeningen i denne måned har været 1.125 kr. via 3 leads – med en EPC på 3,4 kr. Et markant relativt fald ift. sidste måneds 7,56 kr. Jeg har ingen udgifter haft denne måned, og derved ser mit resultat ud som følger:
- Regnskab før November: 2.697 kr.
- Regnskab i alt: 3.822 kr.
Fremtidsplaner
Jeg er næsten blevet færdig med mine andre projekter, så nu er der kun 1 projekt der tæller – og det er Billigste-Internet. Der er en ny sammenligningstabel på trapperne, som vil revolutionere hjemmesiden og gør den meget mere brugervenlig. Det og et nyt tema regner jeg med vil stå klart i løbet af næste weekend.
Det vil forhåbentligvis øge min CTR betrykkeligt, og give mig en mere eksplosiv omsætning. Dette er selvfølgelig ikke helt gratis, og derfor regner jeg nok ikke med at næste måned vil give plus på kontoen.
Derudover skal jeg have forbedret nogen On-Page SEO indikator, bl.a. gjort min hjemmeside hurtigere, ved at bruge det råd jeg skriver om i dette indlæg: Hurtigere WordPress hjemmeside for $10.
Trafikken fra andre kilder end Google skal også øges, så jeg ikke er så afhængig af dem ift. til en nye Google opdatering/negativ SEO el. lign., ved at bruge nogen af rådene i “Vær ikke for afhængig af Google“.
Derudover har jeg en markedsførings idé som jeg skal prøve, når det nye design kommer. Den holder jeg for mig selv til at starte med, og så kommer den – vel at mærke at den lykkes – med i næste indtjeningsrapport.
Jeg er glad for, at jeg ikke konkurrere på de samme keywords som dig – for det er godt nok en fed side du har. Synes den er mega flot bygget op – både visuelt og SEO mæssigt. Hvis du giver den gas kan du sagtens nå at indhente Nicolaj i december måned! :)
@ Peter:
Tak for din kommentar og ros. Som skrevet i artiklen, kommer der en af de følgende dage en opdatering af siden, som vil gøre den langt mere brugervenligt – det kan du glæde dig til at se :-)
Om jeg henter Nikolaj bliver spædende og se, er meget imponeret over det tempo han har haft. Men kan da indrømme at jeg har tjent mere på siden i denne måned (de følgende seks dage) end jeg gjorde i hele November – så det bliver spændende at se.
Men tror desværre også at Nikolaj får et kæmpe boost her i juleperioden, da hans sides emne (tøj) nok er mere påvirkelig over for den høje forbrug der er i juletiden ift. internet udbydere.