Vil du gerne lave en FAQ (oversat til dansk – Ofte stillede spørgsmål) for din hjemmeside, men ikke helt ved hvad du skal skrive i den? Så er der her en effektiv måde til at finde ud af, hvad din brugere spørger om vha. af Google Webmaster Tool. For ved denne måde kan du præcist analysere hvad din brugere søger, og ikke blot gætte dig frem til det.
Du forbinder nok kun FAQ sider med store hjemmesider. Men ved at lave denne analyse i Google Webmaster Tool finder du ud af, at folk også stiller relevante spørgsmål, som også vil være relevante for din mindre hjemmesider. Og dette vil samtidig kunne øge den organiske søgetrafik til din hjemmeside via long-tail søgeord.
Der er flere grunde til, at det er en god ide at have FAQ side. Her er nogle af grundene
- Ved at lave en analyse vha. af Google Webmaster Tool finder du ud af, at dine brugere spørger om alverdens sjove (og mærkelige) spørgsmål inde for din hjemmesides emne. Ved at besvare disse spørgsmål via din FAQ side, tilbyder du disse brugere noget merværdi, hvilket de vil elske dig for.
- FAQ siden vil højst sandsynlig give dig en stigning i dine besøgstal fra søgemaskinerne på ‘Long-Tail Keywords’.
- Er du et større firma/hjemmeside, vil det kunne spare dig for en del tid/ressourcer, da du nu ikke har ligeså mange som kontakter dig, da de nu kan få svaret via din FAQ.
- Det vil gøre din hjemmeside mere troværdig/professionel.
Google Webmaster Tool
Jeg forudsiger, at du har Google Webmaster Tool opsat på din hjemmeside, og du ved hvordan man logger ind.
1. Søgeforespørgsler
Det første du skal gøre, er at gå ind under Søgetrafik > Søgeforespørgsler over i menuen til venstre. Her vil du få en oversigt over de søgeord, som din hjemmeside er blevet besøgt via og/eller set på i SERP.
2. Download denne tabel
Det næste du skal gøre, er at trykke på Download denne tabel og vælge CSV som downloadformat.
Nu skulle du gerne have alle søgeforespørgslerne som en CSV fil.
3. Opstil søgeordene
Herefter åbner du CSV filen i Excel (i nedenstående guide tages der udgangspunkt i Excel 2010). Den skulle gerne se ud i nogenlunde samme stil som nedenstående billede.
For at gøre det lidt nemmere at arbejde med, skal vi have opdelt teksten i kolonner. Det gør du ved først at markere alle felterne (stå i felt A1 og tryk på “Ctrl+A”). Herefter går du ind under Data og Tekst til kolonne.
Nu skulle der gerne dukke et popup vindue frem. Her sikrer du dig, at “Afgrænset” af afkrydset og trykker på Næste. Herefter fjerner du krydset fra “Tabulator” og afkrydser “Komma” i stedet, og trykker på Udfør. Nu skulle dit Excel ark gerne se ud i stil med nedenstående billede.
Skulle du opleve problemer med denne metode, så prøv at se denne guide til, hvordan du importerer en CSV fil i Excel.
4. Segmenter søgeordene
Nu skal vi have segmenteret søgeordene, så vi finder relevante søgefraser, som kan bruges til din FAQ. Start med at stå i felt A1, og tryk herefter på Data > Filtrer. Herefter trykker du på pilen ud for “Forespørgsler” > Tekstfiltre > Indholder….
Nu skulle der gerne dukke et popup vindue op, hvor du skal indtaste relevante søgeord. Relevante søgeord er bl.a.: gør, gøre, hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan, vil, kan, er, var, bliver, blivet, været og bedst. Du kan (desværre) højst indtaste 2 søgeord ad gangen. Sikre dig desuden, at det er “Eller” der er afkrydset. Tryk herefter på OK.
Det du gør her, er, at du filtrerer for alle besøgende, som kommer til din hjemmeside via en af de relevante søgeord, og derudover alle de søgeforespørgsler som en bruger har foretaget, hvori din hjemmeside er blevet set i SERP. Du kan selvfølgelig selv tilføje andre søgeord som du mener er relevante.
Når du har Trykket på OK, skulle du gerne få en ark der ser nogenlunde således ud. Som du kan se er der kun de søgeord, hvori der indgår enten “hvad” eller “hvem”.
Som du kan se på ovenstående billede vil du få en oversigt over relevante spørgsmål/søgeord, som du kan svare på, på din FAQ side. I ovenstående eksempel vil det fx være relevant at inkludere spørgsmål som fx “Hvad er SEO?”, “Hvad er linkbuilding” mv. til en evt. FAQ side på denne blog.
Som du også kan se, vil visse af søgefraserne nok ikke være relevante for netop denne blog. Men der vil til gengæld være en hel del, som jeg sagtens kunne bruge.
Hvordan laver jeg en FAQ side?
Hvordan du skal lave din FAQ side, afhænger lidt af hvilken platform du bruger (fx WordPress, Joomla mm.). I visse platforme kan du bruge diverse plugins, mens du er nødt til at gøre det manuelt i andre. Her vil jeg give dig en guide i hvordan du gør det i CMS systemet WordPress, vha. plugin’et Q & A‘s Premium.
Det skal siges, at der findes et hav af andre plugins til WordPress – både gratis og premium – som du ligeså kan bruge. Se bl.a. det indlæg, hvis du er interesseret i at se andre FAQ’s plugins.
Sådan opsætter du Q & A
1. Du installerer det som alle mulige andre plugins i WordPress.
2. Du vil nu få et nyt menupunkt i din backend, som hedder FAQ.
3. Opret en ny side – kald den evt. for “Ofte stillede spørgsmål”, “FAQ” eller lignende – og indsæt følgende kode på siden: [qa].
4. Herefter fungerer det ligesom med indlæg. Du skriver FAQ’sene ligesom indlæg, og du kan oprette kategorier, hvori du kan have din FAQ’s.
Meget vigtigt: Du skal være opmærksom på, at hver gang du opretter en FAQ, så ligger den på en unik URL-adresse. Men den samme tekst ligger også på din “Ofte stillede spørgsmål” side – dvs. at der skabes duplicate content. For at undgå dette skal du have installeret plugin’et WordPress SEO by Yoast. Derefter skal du gå ind under SEO > Titler & Meta, og tryk på fanebladet Indlæg Type. Derefter skal du gå ned til “FAQs”, og sæt et hak ved “noindex, follow”.
Du kan alternativt sætte et hak ud for “Skjul”, for så vil siderne slet ikke blive oprettet. Det er vigtigt, at du også går ind under Taxonomies og gør det samme ved “FAQs Categories”. Så undgår du duplicate content.
Manuelt
En anden mulighed er at kode det manuelt (hvis du er lidt mere hardcore), hvilket du kan se en guide til her. Det har jeg bl.a. gjort på en af mine affiliate sites, som du kan se på nedenstående billede.
Skulle du have spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive nede i kommentarfeltet.
Hej Jonathan
Det var faktisk helt vildt smart. Det vil jeg tage i brug med det samme i forbindelse med fremtidige blog-indlæg på mine sites :-)
Mvh
Hej Nicklas,
Jeg er glad for at høre, at du kunne bruge rådet.
Det er som sagt, også en god måde at finde interessante emner, som man kan skrive et indlæg om :-)
Lige et hurtigt spørgsmål til Q & A plugin… Er det muligt at rette det til dansk uden at skulle rode alt for længe med PO filerne?
Hej Mark
Jeg tror desværre du bliver nødt til at sidde og rode med .mo/.po filerne. Men som du kan se på Billigste-Internet.dk’s FAQ, er der heldigvis ikke så mange ord der skal oversættes – så det er hurtigt gjort. Du kan dog selvf. også bare rette ordene direkte i koderne (inde ved “Plugins > Editor”), men det vil så bare blive overskrevet ved en given opdatering (jeg har dog ikke oplevet en opdatering). Så den nemmeste løsning er nok at bruge .mo og .po filerne.
(Jeg ville egentlig gerne have givet dig mine .mo og .po filer, men jeg kan se – mærkværdigvis – at jeg vist har rettet det direkte i koderne) :-)
Hej
Skide godt indlæg. Men …
Google har siden lavet om på deres design, og kan jeg ikke finde den rigtige vej ud fra dine trin.
Kan du evt. opdatere indlægget?
Vh
Danny
Hej Danny,
Det glæder mig at høre, at du kan lide indlægget.
Og tak for dit “heads-up”. Indlægget er nu blevet opdateret.
Lad mig endelig høre, hvad du synes om det :-)