Et af tool som jeg ofte bruger, er Ahrefs – det er simpelthen det bedste tool til Link Analyse, som jeg indtil videre har brugt. Og det gode ved dette tool er, at du ikke blot kan bruge det til at tjekke backlinks, men også mange andre ting som fx mention (dvs. omtale af din hjemmeside uden links), modtage SEO rapport og meget andet. Dette er et tool, som du ikke blot kan bruge til Off-Page SEO, men i den grad også On-Page SEO.
Der findes både en gratis og premium version, hvor premium versionen er i prislejen $79 – $499. Men føler du ikke, at du har kapital til det, kan du godt nøjes med den gratis version. Du skal dog være opmærksom på, at der er begrænset muligheder med den gratis version. Denne guide er bl.a. lavet ved brug af den gratis version, så du kan se, at du stadig har adgang til alle deres tool, men i et begrænset omfang.
Vil du gerne prøve om en af deres betalte versioner er noget for dig, har jeg været så heldig at kunne indgå et samarbejde med dem, som gør at du ved brug af en kuponkode kan få den første måned til halv pris. Ved at trykke på nedenstående link kommer du nederste i dette indlæg, hvor koden vil stå.
Jeg vil i guiden gå igennem de ting, som du på nuværende tidspunkt kan med Ahrefs. Også kan du passende overveje, om det er noget som du vil prøve. Jeg vil gå deres følgende tool.
Guiden er blevet ret lang, så føler du ikke, at du har tid til at læse den hele – så vælg blot det ovenstående tool, som du har løst til at læse mere om.
Det skal siges, at denne artikel er skrevet en bestemt dato. Det vil altså sige, at det godt kan være, at Ahrefs har opdateret med nye ting og det derfor ser anderledes ud og måske har flere/færre funktioner end i denne artikel.
Site Explorer
Site Explorer giver dig en grundig oversigt over den givne side som du indtaster, bl.a. sociale delinger, backlinks mm. Du kan på nedenstående billede se hvordan det ser ud, når du indtaster en given hjemmeside. Som du kan se får du fx at vide dens sociale delinger, en historisk grafik over backlinks, hvilke domæner der linker til den (.com, .gov etc.), er det nofollow/dofollow mm.
Du får rigtig mange nyttige information her, som er præsenteret præsentabelt i forskellige figurer. Især på baggrund af de seneste Google opdateringer, er der her information som kan være virkelig gavnfuld for din hjemmeside. Fx kan du bruge Top Referring TLDs – som viser dig hvilke domæner der linker til dig (fx .dk, .com, .info osv.) – til at analysere om du har mange indgående links fra unaturlige hjemmesider. Har du fx en .dk hjemmeside, men størstedelen af de links kommer fra .in hjemmesider (indiske hjemmesider) giver det hurtigt et indtryk af en meget unaturlig linkprofil, som højst sandsynlig vil blive straffet af Google.
Eller du kan bruge Referring Pages for Anchor Phrases til at analysere dine ankertekster. Fremgår det her, at størstedelen af dine ankertekster er “Rich Keyword” skal du måske overveje at lave dine nye ankertekster om til mere neutrale ankertekster som fx “her, dit firmanavn” mm, så du får en mere naturlig ankertekst.
Du får også andre oplysninger, og skal vi gå lidt mere i dybden med det, kan vi kort dele de forskellige punkter op i
- Backlinks
- External
- New/Lost
- Domains
- Referring
- New/Lost
- Top Pages
- Anchors
- Linked Domains
- Raw Export
External
Ved External har du mulighed for at se de forskellige indgående links til din hjemmeside. Og du har yderligere mulighed for at filtrere dem efter kriterier som fx dofollow/nofollow, tekstlinks, redirect mm. Ahrefs har et stort indeks af links, hvis data bliver opdateret hver 15. minut.
Det smarte ved dette er, at du også kan se dataer fra de hjemmesider som linker til dig, bl.a. hvor mange sociale delinger de har, deres rank, hvor mange links der er på den givne side (så du kan vurdere, hvor meget linkjuice der bliver overført) mm. Det kan være brugbart til at analysere kvaliteten på hjemmesidens backlinks.
New/Lost
Ved det New/Lost kan du – som du nok også kan høre på navnet – se et præsentabelt søjlediagram over de links som din hjemmeside hhv. har mistet og fået den seneste periode. Og ved at trykke på en given dato, kan du specifikt se, hvilke URL adresser som der enten linker til dig eller er stoppet med det.
Med det kan du se en rigtig god oversigt over, hvornår du har fået dine links. Eller analysere de links, som du har mistet – og derefter kontakte dem og høre om hvorfor de har fjernet det, og hvad der skulle ske for at de indsatte linket igen.
Referring
Ved referring kan du se de unikke hjemmesider, som henviser (linker) til din hjemmeside. Dvs. har du i alt 3 links til din hjemmeside, hhv. 2 fra Ekstra Bladet og 1 fra Politiken, så vil blot Ekstra Bladet og Politiken stå nævnt her, da der vil være 2 unikke hjemmesider, som linker til din hjemmeside.
Ligesom External har du også mulighed her for at filtrere de forskellige hjemmesider, og der er desuden nogle parametre ud for de forskellige hjemmesider, fx Alexa Rank.
New/Lost
New/Lost fungere på præcis samme måde som New/Lost ved External – i dette tilfælde er dog så selvfølgelig ud fra Referring i stedet for External.
Top Pages
Ved Top Pages analyserer Ahrefs dine “bedste” sider ud fra kriterier som sociale delinger, backlinks mv. Og der kan du derved analysere din hjemmesides bedste og mest populære sider.
Anchors
Ved Anchors kan du gå lidt mere i dybden hvad angår dine ankertekster. Du kan bl.a. se specifikt, hvilke domæner det er som linker med en given ankertekst, hvor mange absolut backlinks der er med den givne ankertekst osv.
Linked Domains
Ved Linked Domains kan du analysere dine udgående og interne links. Dvs. hvem du linker til, og hvilke sider du linker til på din egen hjemmeside.
Denne information kan være meget nyttig. For det første ved vi, at have udgående links til troværdige og relevante hjemmesider er en On-Page SEO faktor (jf. On-Page SEO Guiden). Vha. af denne feature kan vi analysere vores udgående links og se om vi linker ud til troværdige og relevante links, og om der måske er 1 eller 2 links til spamhjemmesider eller lignende, som vi skal fjerne.
Det andet er interne links, hvilket også er en vigtig On-Page SEO faktor. Ved at linke til en side på din egen hjemmeside fortæller du søgemaskinerne, at der er noget godt indhold, som du kan anbefale. Vha. af denne feature kan vi analysere om vi linker flest gange til det indhold, som vi synes der er bedst på vores hjemmeside. Linker vi derved flest gange til et halvdårligt indlæg kan vi hurtig konstatere, at der er noget som skal ændres.
Du skal selvfølgelig ikke bombardere dine sider med udgående – og internet links. Du skal kun gøre det, når det er relevant ift. indholdet.
Rax Export
Du har mulighed for at eksportere dine backlinks, anchors, crawled pages og referring domains enten til Microsoft Excel (UFT-16) eller Open Office, Libre Office mm. (UFT-8). Du skal dog have at premium abonnement for at kunne gøre dette.
SEO Reports
Du kan vha. Ahrefs også få lavet en SEO Rapport af din hjemmeside. Denne rapport hjælper dig til at se, hvordan din hjemmeside ser ud fra søgemaskinernes øjne. Med den kan du bl.a. analysere, om der er duplikeret indhold, meta description, title tag mm. på din hjemmeside, langsomme sider mm. Du skal blot indtaste din hjemmeside i feltet, også vil SEO rapporten være færdig inden for kort tid.
Har du allerede kendskab til Screaming frog SEO tool, minder SEO Reports på mange måde om den. For at få et bedre blik i hvad SEO Reports er, er det nok også nødvendigt at dele det op i nogle punkter
- Accessibility
- Response Codes
- Pages
- Performance
- SEO
- Content
- Titles
- Meta Description
- Meta Keywords
- H1
- H2
- URLs
- Links
Response Codes
Ved Response Codes kan du se den HTTP Response Codes som dine forskellige sider angiver. En HTTP Response Codes angiver, om en bestemt HTTP anmodning er blevet gennemført med succes. Har en given side fx Response Codes 404 angiver det, at serveren ikke kan finde den. Med denne feature kan du analysere om dine sider angiver den Response Codes som du ønsker, at de skal. Du kan her læse en beskrivelse af de forskellige HTTP Response Codes.
Det er især brugbart, da du kun se om nogle af dine sider ikke angiver en Response Code 200 (Response Code 200 betyder, at siden fungerer fint). Har du fx en af dine side som angiver en 404 side (og som måske har backlinks), kan du her analysere dem og overveje om du skal lave en redirects til en 200 side.
Pages
Ved Pages får du grundig analyse af dine HTML sider, javascript, billeder og PDF. Blandt informationerne kan du bl.a. finde ud af, hvor mange H1 tags der er på en given side, Canonical mm. Dette er nok til de lidt mere avancerede, men er man også det, er der rigtig mange nyttige informationer til det mere tekniske On-Page SEO.
Performance
Som du nok ved er hastigheden på din hjemmeside en ranking faktor, og derfor er denne feature ekstra interessant. Med Performance kan du analysere, hvor meget de forskellige sider fylder og hvor lang tid det tag at loade dem.
Så kan du nemlig specifikt se hvilke sider det er, som er langsomme – og derefter kan du forsøge at optimere dem. Det kan fx være, at billederne skal komprimeres, der er masser af kommentarer eller lignende. Du har samtidig mulighed for at filtrere efter bl.a. efter “>5 seconds”, dvs. sider der er langsommere end 5 sekunder. Og den rigtig smarte “Uncompressed” – så du specifikt kan se, hvilke sider/billeder mm. der er ukomprimeret.
Bruger du WordPress og skal have din hjemmeside hastighedsoptimeret, kan jeg anbefale at læse indlægget Hurtigere WordPress hjemmeside.
Content
Ved Content får du af vide title tag, Html Size og Word Count ved de forskellige sider. Især er Word Count rigtig genial. Som du nok ved kan Google godt lide lange tekster. Lange tekster ranker (og konvertere) ofte bedre end korte tekster. Derfor kan du med Word Count få en hurtig oversigt over, hvor lange dine tekster er og om de er lange nok ift. dine mål. Du kan derfor nemt spotte de “svage” og korte sider og evt. tilføje noget tekst til dem.
Titles
Ved Titles kan du analysere dine title tags, og du kan også kan se længden på dem. Samtidig kan du filtrere dem efter fx Duplikeret title tags mm.
Det er brugbart, da du kan vurdere dine forskellige title tags til dine forskellige sider. Samtidig kan det anbefales, at dine title tags er minimum 40 tegn. Ved at sortere dem efter længden, kan du hurtigt finde title tags som er under 40 tegn, og herefter tilføje noget mere tekst og flere keyword til dem.
Du kan også filtrere dem efter “Duplicate”, dvs. duplikeret titler. Alle dine title tags skal være unikke, og derfor er det ikke godt, hvis du har duplikeret titler. Har du derfor 2 eller flere sider, som har samme title tags, skal du ind og ændre det på din hjemmeside.
Derudover har du også mulighed for at filtrere dem efter “Missing”. Der skulle helst ikke være nogle der, da alle sider (i hvert fald dem der bliver indekseret) skal indeholde en title tags. Så har du nogle sider, som er kategoriseret inde under “Missing”, skal du tilføje en title tags til dem.
Meta Description
Ved Meta Description kan du analysere dine Meta Description, og det fungere på præcis samme måde som Titles. Du kan derfor bruge ovenstående tekst som vejledning til at analysere dine Meta Description. Meta Description har ikke en direkte indflydelse på din positionering i SERP, men kan have en indflydelse på din CTR i SERP – og derfor er det vigtigt, at du også analysere din Meta Description.
Meta Keywords
Ved Meta Keywords kan du analysere dine Meta Keyword. Google og de fleste søgemaskiner bruger ikke længere Meta Keyword, og af flere grunde anbefaler jeg heller ikke, at du bruger det. Derfor synes jeg denne feature er overflødig, og derfor skal du ikke bruge den.
H1
Ved H1 kan du analysere dine H1 tags på dine forskellige sider. Som du nok ved, er det vigtigt, at dit fokus nøgleord (focus keyword) er implementeret i dine H1 tags på dine sider. Med denne feature kan du hurtigt analysere, om det gør sig gældende på dine forskellige sider.
Samtidig anbefales det, at der ikke er mere end et H1 tags på de fleste sider (der er dog undtagelser, som fx forsiden på denne blog, hvor der jo er mange H1 tags, da siden indeholder en oversigt over de forskellige indlæg på bloggen). Men på almindelige sider og indlæg, anbefales det ikke have mere end et H1 tags. Med denne feature kan du hurtigt analysere om det gør sig gældende på dine forskellige sider.
Samtidig kan du filtrere dem efter bl.a. Duplicate, Missing mm. Hvilket også kan være meget brugbart.
H2
Ved H2 kan du analysere dine forskellige H2 tags på dine sider, og det fungere på samme måde som H1. Du kan her også analysere om dine keywords er implementeret på dine H2 tags på dine forskellige sider.
Her er det dog ikke vigtigt, at du kun har et H2 tags på din side, ligesom H1 tags. Her er det nærmest godt, hvis du har flere H2 tags end et (kommer dog an på din side og dens længde). Men brug også denne analyse til at finde ud af, om der er sider, hvor der mangler et H2 tags, om der er duplikeret H2 tags mm.
URLs
Ved URLs kan du analysere URL’en på dine forskellige sider. Google og de andre søgemaskiner er ikke så glad for lange URLs, hvor der fx er mange stopord i. Derfor kan det anbefales at have korte URLs kun med de vigtigste søgeord. Har du fx en URL der ser således ud: /find-attraktioner-i-københavn-i-sommerferien kan det anbefales at forkorte den til: /attraktioner-københavn-sommerferien, altså hvor stopordene er fjernet.
Her kan du hurtigt analysere, om du har nogle meget lange URLs, hvor du sagtens kunne forkorte dem. Husk dog altid at lave en redirect fra den gamle URL til den nye URL, hvis du vælger at skifte din URL.
Links
Ved Links kan du analysere dine interne og udgående links fra dine sider. Som sagt tidligere er det en god ide at have interne – og udgående links til kvalitets og relevante hjemmesider.
Samtidig kan du filtrere det efter om der findes mere end 100 interne – eller udgående links. Det kan ikke anbefales at have mere end 100 interne – eller udgående links, og har du derfor sider der er kategoriseret i disse to sorteringsfelter, skal du have reduceret det.
Export
På samme måde som Site Explorer kan du også eksportere disse data til både UFT-16 og UFT-8. Her behøver du dog ikke en Premium bruger for at kunne gøre det.
Mentions tracker
Ved Mentions Tracker kan du finde de seneste Mention (dvs. omtale uden links – fx er dette en Mention: “Amino er et forum for iværksættere”, da der ikke indeholder et link til Amino) af din hjemmeside eller søgeord som er relevante ift. din hjemmeside.
Dette kan være rigtig brugbare informationer, da du bl.a. kan bruge disse informationer til
- Linkbuilding. Du kan bruge disse mentions af din hjemmeside til at finde linkbuilding muligheder. Lad os fx antage, at jeg havde skrevet ovenstående tekst af Amino på et blogindlæg. Hvis Amino så brugte Mentions Tracker vil de finde frem til mit blogindlæg. Herefter vil de kunne kontakte mig og høre, om jeg kunne være interesseret i at lave Mentionen om til et link. På den måde vil de hurtigt kunne skaffe et link til deres hjemmeside. Det vil samtidig højst sandsynligvis medføre trafik igennem linket, øge deres brand og måske skabe et relation til mig. På samme måde kan du finde potentielle linkmuligheder ved blot at indsætte et relevant søgeord i stedet for.
- Analyserer dine konkurrenter. Ved at indsætte dine konkurrenters navne kan du analysere deres popularitet. Men endnu mere interessant vil du kunne finde interessante linkbuilding muligheder for din hjemmeside. Lad os sige, at du fx havde et iværksætterforum, og fandt mit blogindlæg vha. Mentions Tracker. Herefter vil du kunne forbedre mit eksisterende indlæg med mere tekst, infografik eller lignende og implementere et link til dit iværksætterforum i stedet for mentionen af Amino.
Dette er blot nogle af de ting, som du kan bruge Mentions Tracker til.
Hvordan bruger man Mentions Tracker?
Du skal blot skrive dine søgeord i feltet, og herefter vil det komme op med resultater, hvor det indskrevne nøgleord indgår. I vores eksempel har jeg brugt “Amino” som eksempel – du skal selvfølgelig bruge et søgeord, som er relevant ift. din hjemmeside.
Herefter vil det komme et kurvediagram som viser, hvornår de forskellige mentions af Amino har været og hvor mange. Og nedenunder det, er der link til de forskellige sider, hvor der indgår en mention af Amino, samt bl.a. “Domain Rank” og sociale delinger.
Men for at få det fulde potentielle ved brug af Ahrefs Mentions Tracker, skal du gøre brug af de forskellige søgeoperatorer
- site:
- link:
- intitle:
- ” “
- | OR
- lang:
Site:
Ved Site har du mulighed for kun at afgrænse det til én enkel hjemmeside. I vores eksempel kan det være, at vi kun er interesseret i mentions af Amino på Politiken. Og derfor bliver vores søgning således: site:politiken.dk amino.
Link
Ved Link kan du finde nye link til en given hjemmeside. Det kan fx være, at Amino har skrevet en rigtig god guide til, hvordan man bruger Ahrefs til gæsteblogging. Og derfor kunne en søgning som fx: link:www.ahrefs.com gæsteblogging – være relevant. Da vi her finder hjemmesider som for nyligt har linket til Ahrefs og også nævner søgeordet “gæsteblogging”. Og her kunne det måske være relevant at kontakte hjemmesiden, og høre om det kunne have interesse for dem at skrive et link til din nye guide.
Intitle
Ved intitle finder du mention, hvor søgeordet indgår i titlen på siden. I vores eksempel vil en søgning se således ud: intitle: “amino”.
” “
Ved at sætte ” ” (anførelsestegn) rundt om søgeordet finder du resultater, hvor der en mention af det eksakte søgeord, som du har indtastet. I vores eksempel med Amino vil det ikke være relevant, da Amino kun er 1 ord. Men lad også sige, at vi godt vil finde resultater for Iværksætter forum. Her vil en søgning på: Iværksætter forum – give os resultater, hvor disse to ord er angivet i teksten, men det kan være i alle kombination, det kan fx være, at der i starten af et givet blogindlæg står “Peter Poulsen er iværksætter” og til sidst står “Peter Paulsen har holdt tale i Forum i København”. Dette er ikke et særligt interessant mention for Amino.
Men ved i stedet at lave en søgning på: “Iværksætter forum” – vil du kunne finde resultater, hvor det eksakt er søgeordet som indgår i de forskellige sider, som fx “Du kan få stor gavn af at bruge iværksætter forum“. Her vil teksten være meget mere interessant for Amino.
–
Ved at bruge – i din søgning kan du ekskludere søgeord. Det kan fx være, at vi vil finde mention af iværksætter forum, men ikke hvor der allerede bliver nævnt en konkurrent som fx Ivaerk.dk, da det så nok vil blive svært af få et link derfra. Og derfor vil vores søgning så være: amino -ivaerk.dk.
| OR
Ved at bruge enten | eller OR, kan du lave en søgning, hvor du vil have et resultat hvor enten det ene eller andet søgeord er nævnt. Det kan fx være, at vi vil finde søgninger hvor enten “iværksætter forum” eller “forum for iværksætter” bliver nævnt. Og da vil søgningen enten se således ud: “iværksætter forum” | “forum for iværksætter” eller: “iværksætter forum” OR “forum for iværksætter”.
, [space]
Ved at lave et mellemrum angiver du “og”.
Lang:
Denne søgeordsoperator er utrolig vigtig. Ved at bruge en Lang: kode kan du angive, at du kun vil have resultater fra et bestemt land. Ved blot at søge efter Amino får du resultater fra alle verdens lande, og da Amino er dansk og der også er noget der hedder Amino Acid får du rigtig mange urelevante resultater. Men ved at angive et land bag søgeord får du lige pludselig meget relevante resultater. Så vil søgningen komme til at hedde: Amino lang:da.
Du kan her se en oversigt over de forskellige Language Code.
Kombination
Men hvor du får mest ud af dette er, hvis du så begynder at kombinere disse søgeoperatorer. Lad os sige, at vi vil finde søgeordet “Iværksætter forum” på danske hjemmesider, men der må ikke være et link til Ivaerk.dk, da det så vil være for svært at få implementeret et link til Amino. Så vil vores søgning komme til at se således ud
“iværksætter forum” -link:www.ivaerk.dk lang:da
Du kan her se, at vi har en kombination af søgeoperatorerne: Link, ” “, – og lang.da, og på den måde for skabt en rigtig relevant søgning til at finde potentielle linkmuligheder for Amino.
Backlinks Report
Vil du gerne mere i dybden med dine backlinks, er Backlinks Report et fint værktøj. Her kan du nærstudere dine backlinks, bl.a. hvilke lande som det er der linker til dig, ankerteksten mm. Det er mange af de samme informationer som du får fra Site Explorer, dog mere dybdegående.
Du skal blot indtaste URL på den givne hjemmeside i feltet, og så vil den inden for kort tid have lavet rapporten. I rapporten vil du som det første få vist et cirkeldiagram over bl.a. de forskellige domæner som linker til dig, ankertekst mm.
For at gå mere i dybden med denne rapport, er vi nok også nødt til at dele det lidt op.
- Site
- Pages
- Subdomains
- Referring
- Countries
- Anchors
- TLDs
- Domains
- IPs
- Subnets
Pages
Ved Pages får du en kort oversigt over din hjemmeside, hvor du bl.a. kan se din Ahrefs Rank, Backlinks, Domains mm.
Subdomains
Ved Subdomains får du vist det samme som ved Pages, dog bare for dine subdomæner. Da denne blog kun har et subdomæne, nemlig www.jonathanlindahl.dk – da det jo er et subdomæne til jonathanlindahl.dk – er det kun den som bliver vist.
Countries
Ved Countries kan du se, hvilke lande det er som linker til dig. Og bl.a. se hvor mange links, domæner mm. det drejer sig om.
Her skulle majoriteten af dine links gerne komme fra det land, hvor din målgruppe befinder sig. Gør det sig ikke gældende, er dette en advarsel om, at du muligvis har en unaturlig linkprofil, som kan blive straffet af Google. Er det gældende skal du altså lave om på din linkprofil, så majoriteten af linkene kommer fra samme land, hvor din målgruppe befinder sig.
Anchors
Ved Anchors kan du analysere de forskellige links ankertekst.
Som skrevet tidligere, er dette rigtig godt til at vurdere om mange af dine anker er rich keyword og om du derfor skal lave dine næste links ankertekster med en mere neutralt keyword.
TLDs
Ved TLDs kan du analysere din Top-Level Domain, dvs. hvad slutdomænet er (fx .dk, .com mm.). Ligesom Countries skal majoriteten af dine links komme fra det TDL som passer til det land, hvor din målgruppe befinder sig.
Domains
Ved Domains kan du analysere, hvilke domæner det er som linker til dig. Og derudover kan du se parametre som Domain IP, Ahrefs Rank (Ahrefs svar på Google PR), hvor mange backlinks der og om de er nofollow.
På den måde kan du hurtigt analysere, om din hjemmeside indeholder svage links, som måske evt. vil kunne skade din hjemmeside. Dog skal man være påpasselig over for Ahrefs Rank, og ikke bruge den som det eneste parameter på at vurdere en hjemmeside.
IPs
Ved IPs kan du se IP adressen på de forskellige hjemmesider, som linker til dig.
Subnets
Ved Subnets kan du se det Subnet som de forskellige hjemmesider, som der linker til dig bruger.
Domain Comparison
Ved Domain Comparison kan du sammenligne backlinks på op til 5 forskellige domænenavne. Ved nedenstående eksempel har jeg sammenlignet denne blog med 4 andre blogs, hvis indhold meget minder om denne blog.
Som du kan se, kan du se de forskellige blogs backlinks, hvor mange der er dofollow/nofollow, .edu backlinks mm. Dette kan være meget brugbart til at analysere dine konkurrenter og dit niveau ift. dem. Samtidig kan det være ekstremt brugbart, hvis du overvejer at oprette en ny hjemmeside og lige ønsker at lave en analyse af markedet inden, så du ved hvad det bl.a. kræver at få en god placering i SERP.
Dog kan du ikke alene bruge dette tool til at analysere, hvad det kræver rent SEO mæssigt at få en god placering i SERP. SEO kommer som sagt ikke kun an på Off-Page SEO, men også On-Page SEO, hvilket dette ikke tager højde for.
Samtidig kan du ikke analysere linkenes kvalitet, og da det jo ikke kommer an på kvantiteten men derimod kvaliteten hvad angår backlinks, kan denne analyse være meget misvisende. Men det kan alligevel give dig et estimat af dine konkurrenters popularitet ift. backlinks.
Ud over den ovenstående figur, kan du også se et kurvediagram der viser en historisk oversigt over de forskellige Backlinks og New-Lost Backlinks.
Backlinks
Ved Backlinks kan du se en historisk oversigt over de forskellige blogs backlinks.
Her kan du bl.a. se, at Antphilosophy’s backlinks faldt massivt fra 18. februar til den 4. marts. Det er lidt svært at analysere de andre blog, da Antphilosophy har så mange links ift. de andre blogs, så det får den ydre grænse for y-værdien til at stige så meget, at man ikke rigtig kan se udviklingen mht. backlinks af de andre blogs. Dog skal man passe på at konkludere for meget på sådan en graf, for som Henrik Bondtofte meget godt siger det her:
New-Lost Backlinks
Ved New-Lost Backlinks kan man sammenligne nye eller mistede links for de forskellige blogs, og på den måde analysere deres absolutte ændring.
Batch Analysis
Ved Batch Analysis kan du sammenligne et hav af URLs eller domæner, hvorefter Ahrefs vil opstille en tabel med URLs eller domænerne, og hvor du så kan sammenligne forskellige parametre for hjemmesiderne. Som fx antal af backlinks, sociale delinger, Ahrefs mm.
Afhængig af hvilken bruger du har (Free, Professional, Elite eller Enterprise) har du et vist antal hjemmesider, som du kan sammenligne. Bruger du fx den gratis version, kan du sammenligne op til 10 hjemmesider.
For at bruge det, skal du indtaste de hjemmesider, som du vil sammenligne. I nedenstående eksempel har jeg valgt 10 blog med nogenlunde samme emner.
Herefter trykker jeg på “Start Analysis”, og herefter vil tabellen kom op nedenunder.
Som du kan se bliver der bl.a. sammenlignet sociale delinger, backlinks, redirect, billeder mm. Ligesom Domain Comparison kan dette også være meget brugbart til at analysere dine konkurrenter, eller et givet marked inden du bestemmer dig, om du vil bevæge dig ind på det.
Kuponkode
Vil du gerne blot prøve om en af de betalte versioner er noget for dig, kan du ved brug af denne kampagne kode: JONATHAN spare 50% den første måned.
Afrunding
Som du har, kunne læse er jeg ret vild med Ahrafs. Netop fordi du ikke blot kan bruge det til at checke backlinks (hvilket det også gør fremragende), men også alt muligt andet. Bl.a. optimerer din On-Page SEO, checke nye markeder ud inden du begiver dig ind på dem og meget andet. Jeg har blot kommet ind på nogle af de ting, som du kan bruge Ahrefs til. Du kan også bruge det til alt muligt andet, bl.a. til gæsteblogging.
Har du ikke haft erfaringer med Ahrafs endnu, kan jeg kun anbefale dig at få oprettet en bruger. Du kan altid starte med den gratis version – da du også kan rigtig meget med den – også overveje om du vil opgradere den.