Det er ikke uden grund, at WordPress er verdens mest benyttede CMS system. For det er ikke længere bare et CMS system til blogge. Nej, i dag kan man bruge WordPress til mange slags hjemmesider, fx webshop, portfolio mv. Men pga. WordPress’ høje popularitet findes der derfor også så mange forskellige gratis WordPress temaer derude, at det kan være svært at få overblik over dem.
Derfor har jeg besluttet mig at lave en liste med de 30 bedste – ifølge mig – gratis WordPress temaer til blogs. For kvaliteten svinger meget ved de gratis WordPress temaer, og derfor anbefaler jeg også som regel, at man køber Premium WordPress temaer. Men der findes få gratis temaer derude, hvor kvaliteten er høj – og det er dem jeg herunder har lavet en liste over.
Vil du gerne købe et Premium WordPress tema, kan jeg anbefale Themeforest.net. Ellers kan du her se en liste over andre steder hvor du kan købe premium WordPress temaer.
Yaminth
Yaminth er et flot minimalistisk og moderne tema. Dens meget lyse farve i kontrast med de enkelte orange farver giver temaet et meget frisk design. Du får også et udmærket udvalg af muligheder (dog langtfra lige så mange som du får fra de gratis temaer fra fx WooThemes eller generelle premium temaer).
Wilson
Wilson er et rent og minimalistisk tema. Det er perfekt for dig der bare gerne vil have et enkelt tema, uden alt for mange “forstyrrende” elementer. Også er det selvfølgelig responsiv, så du kan bruge det på mobile enheder.
Dual shock
Dual shock er enkelt og stilrent, og kan så vidt både anvendes til en personlig blog, så vist som til en større nyhedsblog. Det er lavet af MyThemeShop som normalt sælger premium WordPress tema, så du får her et tema af meget høj kvalitet. Der er masser funktionaliteter og desuden responsiv.
Nautilus
Nautilus er endnu et tema fra den gratis WordPress tema portal: FabThemes. Et responsiv design, hvis visning af indlæggene er lidt inspireret af Pinterests design, og som er intet mindre end perfekt til personlige blogge. Der er et udmærket udvalg af funktionaliteter i temaet, så du kan personalisere temaets design til din smag.
Hyperspace
Hyperspace er lavet af Ufo Themes og har alt det et blog tema skal have: det er responsiv, nemt oversætteligt og der er masser af funktionaliteter. Et tema der er perfekt til lidt større blogs. Det kan også købes som et premium tema, hvor du udover temaet for support og opdateringer.
Ryu
Dette er endnu et tema fra Automaticc (som bl.a. er skaberne bag WordPress.com, Jetpack.com mv.). Og skal du have et meget enkelt tema, uden alt for mange funktioner, farver mv. – så er Ryu muligvis det du søger. Perfekt til mindre og personlige blogge.
Hueman
Hueman er et virkelig lækkert gratis WordPress tema med dejlige friske farver lavet af den svenske hjemmeside Alx Media. Det henvender sig mest til magasiner eller større blogs. Temaet er responsiv, og der er masser af funktionaliteter, så du kan ændre designet på temaet til den smag som du kan lide.
Amadeus
Amadeus er et simpelt og stilrent tema til blogs. Farverne er simple og designet elegant. På trods af, at det er et gratis tema, så har det faktisk en hel del funktionaliteter. Du har fx mulighed for at bruge Google Fonts, der er en parallax slider, og så er det naturligvis responsive.
Celebrate
Celebrate er et enkelt og stilrent tema, hvor deres design er Mansory (minder om Pinterest), det er responsiv og du kan nemt oversætte temaet ved hjælp af dens .mo og .po filer. Intet mindre end perfekt til personlige blogge.
Flounder
Flounder er et farverigt tema, som gør brug af mange flotte iøjnefaldende farver. Samtidig er det er meget enkelt og stilrent design, som er perfekt til personlige blogge, hvor du har rig mulighed for at sætte dit personlige designmæssige præg på.
Xerxes
Xerxes er endnu et gratis tema fra den gratis WordPress tema portal FabThemes. Et lækkert tema med flotte farver, og stilrent design. Temaet er responsiv og kan både fungerer som magasin/større blog eller til en personlig blog.
Drop
Drop er en enkelt blog tema, som passer godt til især personlige blogs. Der er stor fokusering på dine indlæg og sidebar’en giver mulighed for at komme med forskellige informationer om dig (fx et billede, dine sociale profiler m.m.). Temaet er selvfølgelig responsive, så det kan anvendes på mobile enheder.
Journal Crunch
Journal Crunch er et gratis tema fra 5Themes, som egner rigtig godt til personlige blogs. Der er masser af muligheder, og man kan undres over, at så et lækkert design er helt gratis.
Quora
Quora er endnu et gratis tema fra FabThemes, hvis moderne design og brug af friske farver minder meget om mange af deres andre temaer. Et tema som både kan bruges som personlig blog og til større blog/magasiner.
Lefty
Her er der endnu et af de gratis Tumblog inspireret temaer, som egner sig perfekt til personlige blogs. Temaet er lavet af Authentic Themes som normalt sælger premium temaer, så du får her et gratis tema – med alle de funktionaliteter der kendetegner et premium tema.
Apollo
Dette er endnu et gratis tema fra Authentic Themes, så igen får du et tema med et premiums funktionaliteter, men som stadig er helt gratis. Designet er meget enkelt, og passer hhv. både til personlige og større/magasiner blogs.
Gridster Lite
Gridster er normalt et premium tema som normalt koster $49, men du har mulighed for at få det i en lite version, hvis du ikke har brug for alle temaets funktionaliteter. Det er et tema som mest er henvendt til de visuelle blogger, som gerne vil vise flotte billeder frem.
Writr
Writr er et frisk tema, som minder meget om temaerne fra blog-platformen Tumblr. Den grønne farve giver en dejlig kontrast ift. de andre farver, og et frisk pust. Temaet er lavet af Automaticc, som også er skaberne bag WordPress.com, Jetpack mv. – så du er her sikret et tema af høj kvalitet.
Nomad
Nomad er lavet af Fabthemes, som er en portal for gratis WordPress temaer. Nomad har et dejlig, moderne og meget visuelt design, som er perfekt til personlige blogge, hvor der skal være plads til mange billeder (fx rejse-, madblogs og lignende).
DW Minion
DW Minion er et dejligt lyst tema, hvis minimalistiske stil egner sig rigtig godt til personlige blogge. Designet er med mange lækre detaljer, og er (selvfølgelig) responsiv, så den kan bruges på mobile enheder.
Mixfolio
Nuvel .. dette er ikke et almindeligt blog tema. Men er perfekt til dig, der gerne vil vise billeder af noget du har lavet på din blog. Det kan fx være hvis du er modeblogger og gerne vil vise dagens dress ud, eller du er fotograf blogger og gerne vil vise din seneste billeder frem og lignende.
Bueno
Dette tema er også fra WooThemes. Så du får igen et tema af det noget af den fineste kvalitet, og med masser af funktionaliteter, så du kan personalisere temaet efter din smag. Dens lyserøde farve appellere måske mest til de kvindelige blogs, fx en modeblog eller lignende.
Monochrome Pro
Monochrome Pro er lavet af Graph Paper Press, hvis temaer – ligesom WooThemes – normalvis koster penge. Derfor får du også her et tema er høj kvalitet, og som ligeså godt kunne være et premium tema. Ift. Skeptical er dette tema nok mere henvendt til magasin/større blogs ift. en personlig blog.
Aqualine
Aqualine er et unikt og minimalistisk tema, hvor der er en dejlig kontrast mellem farverne. Det er bl.a. designet af holdet fra eFrog Themes, så du er sikret et tema hvor kodningen er af høj kvalitet. Det koster normalt $5, men via nedenstående link har du mulighed for at downloade det helt gratis imod, at du tilmelder dig deres nyhedsbrev.
Prosume
Prosume er et simpelt, minimalistisk og lækkert tema, perfekt til mindre blog, fx madblogs og lignende. Udover bloggen, er der også 2 lækre portfolio template med i temaet.
WP Anniversary
Fancy og flot tema, med mange features. Er du ikke så meget for det store banner, er det forholdvis ligetil for at skifte det.
AllTuts
Hvor mange af de andre temaer har passet bedst til de mere personlige temaer, er dette tema perfekt til de lidt større blog sider. Fx sportsblog, gadgetblog mv.
Simplo
Simplo er som navnet lidt antyder, er simpel og klassisk design. Der er indbygget kontakt formular, mulighed for nemt at kunne skifte farve mm.
DiaryNotebook
DiaryNotebook er et anderledes design, som vil fungere perfekt for en personlig blog. Det har indbygget kontaktformular, mulighed for Google Font mm.
Sorbet
Sorbet er et smukt og farverigt tema, lavet af personerne fra Automatticc (de står også bag WordPress.com, Jetpack, Akismet mv.), hvilket sikrer dig, at temaet af kodet af den højeste kvalitet. Samtidig er temaet (selvfølgelig) også responsiv, så det fungerer optimalt på mobile enheder.
Kanon liste, Jonathan!
– Aris
Tusind tak, Aris! :-)
Super hjælpsom liste.
Jeg er ret ny udi det her bloggeri. Kan du svare mig på, hvis jeg henter et af ovenstående temaer, hvad sker der så med mine eksisterende indlæg? Ændrer de blot design, eller er det som at starte forfra?
Håber at du vil hjælpe en begynder her ;-)
Hej Didde
Det glæder mig at høre, at du fandt listen brugbar.
Hvis du ændrer temaet vil der ikke ske nogen ændringer af dine indlæg, sider mv. Det eneste der ændres er designet.
Skulle du have andre spørgsmål, så skriv endelig :-)
Skøn liste – har fluks sendt den til et par af mine kursister :-)
Tak :-)
Kh,
Maj
Jeg er én af Majs kursister – og takker både Maj og dig, Jonathan ! Skøn liste – med god inspiration… =D
Kh. Anne
Kære Maj & Anne
Tusind tak for det :-)
Det glæder mig rigtig meget, at I begge fandt indlægget nyttigt.
Hav en forsat rigtig dejlig dag!
Det er en kanon liste og rigtigt mange flotte sider. Jeg har før brugt wp til at lave lidt i, men jeg er ikke særlig god til det tekniske. Sidste gang jeg forsøgte mig, købte jeg et tema.
Nu vil jeg igen “lige” lave en hjemmeside, ikke en blog, er der et eller to af de temaer ovenover du vil anbefale mere end andre, til det formål. Jeg har tre-fire sider jeg skal have lagt ud, med et par billeder til, et par link mm. Ikke noget voldsomt, men det skal gerne være flot (selvfølgelig), og helst let at arbejde med.
Et skørt begynder spørgsmål måske – måden man arbejder i det, er det nøjagtig det samme uanset hvilket tema man bruger?
Forskellen ligger den i hvad der er installeret eller opsat i det egentlige tema, så man slipper for at bruge for mange plug-ins?
Tror lige jeg stopper med at spørge nu.
Tak for hjælpen og tak for evt. svar :-)
Hej Svend
Tak for dit spørgsmål og rosen af listen.
Er det ikke en blog du skal have, vil jeg umiddelbart ikke anbefale nogen af ovenstående temaer, da de uden tvivl fungerer bedst til blogs. Skal temaet være gratis, kan du prøve at se denne liste: http://colorlib.com/wp/free-wordpress-themes/. Der er nogen ret flotte temaer, som vil fungere bedre til den hjemmeside som du vil lave. Kan du ikke finde nogen der, kan du købe nogen rigtig flotte temaer hos Themeforest.net.
Ja, måden man arbejder på er den helt samme uafhængig af temaet (fx når man skal skrive blogindlæg, tilføje sider mv.). Forskellen ved to forskellige temaer er blot hvordan man designer de to temaer.
Håber det besvarede dine spørgsmål. Og har du andre spørgsmål, så kom endelig med dem :-)
Hej :D
Jeg ELSKER at folk vil bruge tid på at finde gode gratis ting til andre. Så mange tak for det.
Jeg har hentet temaet “HyperSpace” og mig bekendt skal jeg så finde en zip fil i den hentede mappe og ligge ind i mine temaer i min wordpress. Men kan ikke finde en zip fil i mappen. Er det mig der har taget fejl og hvordan gør jeg det så?
Mvh. Camille
Hej Camille
Det glæder mig at høre, at du kan bruge listen over temaerne :-)
Det er helt rigtig forstået, at du skal bruge ZIP filen, som du uploader inde i din backend. Når du downloader “HyperSpace” får du selve mappen i ZIP-format. Dvs. du skal ikke ind i den downloade mappen og finde en ZIP-fil. Selve den downloade mappe er en ZIP-fil. Jeg har vist det i denne video: http://screencast.com/t/jz65n2fNhg.
Håber det er svar på dit spørgsmål. Ellers så spørg endelig igen :-)
Hej Jonathan
Som nybegynder gør det godt at finde din side.
Specielt dit svar til Svend pr 4.3.15 hjælper lidt på vej. (Simple sider :)
Jeg går dog helt i stå over nogle ting i temaer som jeg ikke kan styre selv.
Jeg fatter simpelthen ikke hvorfor jeg ikke kan bestemme selv i de temaer jeg har kigget på. (Andre har lignende problemer jfr. diverse reviews).
Kan f.eks ikke selv bestemme:
– om menupunkter skal være med store eller små bogstaver
– om menupunkter skal gentages i toppen af siderne eller ej
– om elementer vises i siderne elle ej
– hvor meget teksten må fylde i bredden af siderne
Jeg kan ikke forstå at temaer skal overstyre og forhindre muligheder.
Jeg går helt kold i søgning efter et fleksibelt tema til mine simple behov.
Hvorfor er der denne overstyring i temaer?
Har du et godt råd?
ps. Jeg anvender worldpress
mvh Niels
Hej Niels
Det glæder mig at høre, at du kan bruge min siden.
Du kan sagtens lave de ændringer, som du snakker om. Det kræver dog bare, at du har en viden om kodning, så du selv kan gå ind og ændre koderne på temaet. Hvis ikke du har det, vil jeg anbefale dig at hyre en, som kan gøre det for dig.
Det er relative nemme opgaver du taler om, så tror ikke det vil koste så meget at få lavet. Hvis du har mod på det, så prøv evt. at outsource opgaven via UpWork.com. Derinde vil du kunne finde person, som nemt vil kunne løse opgaven til en billig pris.
Håber mit svar kan hjælpe dig :-)
Faldt lige for Anex – men den er altså ikke gratis?
Hej Malene
Tusind tak for din kommentar.
Det har du ret i. Det må være blevet et premium tema efter, at jeg skrev dette indlæg. Men jeg har nu fjernet temaet fra indlægget og erstattet det med et andet et.
Forsat dejlig dag!
Hej Jonathan.
Tak for god inspiration.
Jeg har downloaded “Celebrate”, men det er ikke en zip-fil. Jeg kan ikke installere den. Hvad gør jeg så?
Vh Luise
Hej Luise
Jeg beklager meget det sene svar, men har været på (en meget lang) cykelferie her de seneste uger.
Når jeg downloader det, får jeg det i en ZIP fil. Hvis du går ind i din “Overførsler” (eller “Downloads” på engelsk), er filen så ikke i ZIP format der, ligesom her: http://screencast.com/t/vtu9cT8VyP?
Hej Jonathan,
Hvad hedder dit eget theme?
Hej Johnny
Tak for dit spørgsmål.
Mit eget tema hedder Jance, og det kan købes hos Themeforest.net.
Kære Jonathan,
Jeg overvejer at skifte fra Joomla til WP, og mangler i den forbindelse et tema til udlejningsejendomme :-)
Har du et par forslag til temaer til Ejendomsportefølge/udlejning af bolig mv.
Det må gerne være gratis som betalingstemaer.
Tak på forhånd!
Vh. Mona Jensen
Hej Mona
Tusind tak for dit spørgsmål. Og kan helt sikkert anbefale dig at skifte til WP – er ret sikker på, at du ikke vil fortryde det :)
Når det ikke er en blog, men i stedet et tema udlejningsejendom (dvs. mere seriøs side) er min anbefaling umiddelbart, at du vælger et betalingstema, da kvaliteten bare er bedre der.
Themeforest har faktisk nogle rigtig flotte tema til det. Du kan prøve at se deres udvalg her (sorter evt. listen efter “Best Sellers”).
Kan du finde noget der, så se evt. denne liste: https://colorlib.com/wp/real-estate-wordpress-themes/.
Håber du kan finde noget der, og lad mig endelig høre, hvis du har flere spørgsmål :)